Marko ryster på hovedet

Dr. Helmut Marko Copyright Red Bull Contentpool

Hvis Audi vælger at beholde Valtteri Bottas for 2025, så ryster Dr. Helmut Marko på hovedet. Det vil være ubegribeligt, siger han og argumenterer med, at dette års rookie-kørere har vist, at man ikke behøver års erfaring for at gøre det godt.

Til amerikanske ‘Speed Week’ udtaler han:

“Oliver Bearman og specielt Franco Colapinto har vist i år, at de er klar til at tage skridtet op, og den gamle filosofi fra nogle teamchefer, at du kun kan promovere kørere til et tophold med tre eller fire års erfaring er forældet.”

Franco Colapinto har vist, at rookies godt kan gøre det godt i dagens Formel 1
Copyright Williams Racing

“Der er en risiko, men det kan styres og er det værd.”

Spændende ord fra Helmut Marko, som ikke er kendt for at give sine juniorkørere lang snor. Pierre Gasly fik lidt over en halv sæson hos Red Bull Racing, Daniil Kvyat og Alex Albon fik knap halvanden sæson før de var ude, og her taler vi kun Red Bull Racing.

Nyck de Vries fik ikke særlig mange løb hos AlphaTauri, men nu er Liam Lawson tilbage efter først “sygetjansen” sidste år og nu som Daniel Ricciardos erstatning resten af året.

Pierre Gasly
Copyright Ewert Foto

Williams arbejder på at få Audi til at tage Franco Colapinto, og McLaren ønsker ikke at holde på Gabriel Bortoletto, hvis han kan få et sæde, men alle rygter de sidste par løb har som sagt indikeret en et-årig kontraktforlængelse med Valtteri Bottas.

Personligt mener Red Bulls motorsportsrådgiver, at Mick Schumacher burde få en chance. Det sagde Helmut til ‘RTL’ og ‘ntv’:

“Han blev ikke behandlet fair af Netflix superstjernen Günther Steiner, men bag scenerne hører man kun gode ting om ham.”

Mick Schumacher
Copyright Alpine Racing

“Schumacher ville have været et næsten risikofrit valg. Hvis hans performance ikke er god, så kan man altid lave en udskiftning til 2026.”

“Audi vil helt sikkert ikke være en vindende bil næste år. Det betyder, at der ikke vil være noget pres på hverken Audi eller køreren.”

Valtteri Bottas
Copyright Kick Sauber

Omkring rygterne omkring Valtteri Bottas:

“Jeg ved ikke præcis, men hvis situationen virkelig er, at Bottas får chancen, så er det hele endnu mere ubegribeligt for mig.”

Det er også sidste chance for Mick Schumacher for et comeback.

“Jeg tror hans Formel 1-karriere vil være ovre. I det tilfælde bør han koncentrere sig om enduracing racing, hvor han allerede er succesfuld og fortsætte med det.”

Audi/Sauber har stadig Theo Pourchaire i deres juniorprogram, men han overvejes ikke til sædet trods flere optrædener i Indycar i år. Holdets anden juniorkører, F2-kører Zane Maloney er heller ikke med i overvejelserne, og skifter til næste år til Lola Yamaha Abt i Formel E.