Q3 bliver længere og ændring til Monaco

Alex Albon foran Carlos Sainz Copyright Pirelli

Verdensmotorsportsrådet har været samlet og her blev flere ting vedtaget. Den ene er annulleringen af sidste års to-stopsregel i Monaco. En regel som ikke længere står i det sportslige reglement.

Så her skal læses godt baglæns for at finde den slettede regel. At droppe tostopsreglen giver dog mening ovenpå sidste års løb, hvor specielt Williams og VCARB udnyttede det til det fulde.

Hvilket gjorde specielt ondt på George Russell, der hele løbet igennem kunne se bagvingen på en Williams-racer indtil han bevidst valgte at overhale udenfor banegrænsen. Det blev han efterfølgende straffet for, da det var en bevidst handling.

George Russell foran Kimi Antonellli
Copyright Pirelli

Den anden reglementsændring findes i den almindelige kvalifikation. En lidt sjov ændring, da der ikke ændres noget i sprintkvalifikationen. Sprintkvalifikationen lyder SQ1, SQ2 og SQ3 og henholdsvis 12, 10 og otte minutter. Sådan er det også i år.

Den almindelige kvalifikation med Q1, Q2 og Q3 har indtil i år lydt på 18, 15 og 12 minutter. Q3 er dog i det ændrede sportslige reglement forhøjet til 13 minutter. Det for at give kørerne en bedre chance for at køre en ekstra omgang.

Det gælder for alle 24 løb i 2026-kalenderen.