Tsunoda er ikke klar endnu

Yuki Tsunoda Copyright Red Bull Contentpool

Det er sjovt at tænke på, at AlphaTauris Yuki Tsunoda allerede er i gang med sit tredje år i Formel 1. Han kom i Formel 1 som en vildbasse, men de sidste halvandet år har det været tydeligt, at han har udviklet sig.

Det er bare ikke nok. Belært af Pierre Gaslys halve år og Alex Albons halvandet år hos Red Bull Racing har Christian Horner og Helmut Marko lært lektien. Derfor blev Sergio Perez hentet udenfor Red Bull-programmet.

For at holde liv i programmet er der dog nødt til at være en vis progression. Den blev brudt ved Sergio Perez, men det afholder ikke Red Bull fra at kigge på deres egne rækker.

Sergio Perez har kontrakt 2024 med
Copyright Red Bull Contentpool

Her er Yuki Tsunoda øverst på listen, men trods en positiv udvikling, så er han ikke eller bliver klar til næste år. Godt ord igen for Sergio Perez har en kontrakt for 2024, og så er det jo godt, at teamchef Christian Horner håber, at den japanske kører bliver klar til fremtiden.

Yukis nuværende teamchef, Franz Tost, siger:

“I 2035 tror jeg, at han endelig vil være klar til Red Bull.”

Christian Horner udtaler om Yuki:

“Jeg mener ikke, at han er vores niveau endnu, men han rykker frem, og vi ser at han modnes som kører.”

Yuki Tsunoda og Helmut Marko
Copyright Red Bull Contentpool

“Han har tydeligt farten, og jeg tror at mens han opnår erfaring, er jeg sikker på han bliver en mere velbalanceret kører. Jeg mener han har kørt nogle stærke løb indtil videre i år.”

Det er lidt svært at sammenligne ham med Nyck de Vries, som har haft et rædselsfuldt år indtil videre. Der er masser af kørere på vej fra både F2, F3 og Super Formula.

“Vi mangler ikke muligheder til holdet, men vi har en forpligtelse til begge vores kørere. Det bedste han kan gøre er at præstere på et meget højt niveau hos AlphaTauri.”

Nyck de Vries’ sæde rygtes til snart at være glødende. Med Daniel Ricciardo i periferien, samt Liam Lawson i reservekørerrollen, så er chancen for et nyt navn ved siden af Yuki Tsunoda ganske stor.