Perez vil udfordre Verstappen

Sergio Perez Copyright Racing Point

Sergio Perezs ankomst til Red Bull Racing vil få Max Verstappen til at skulle stramme ballerne. En beslutning som modtager ros fra alle parter på nær Alex Albon og hans fans.

Mercedes teamchef Toto Wolff ser det som en styrke hos Red Bull Racing.

“Red Bull får en kører med en masse erfaring og fart. Jeg ser det som en styrkelse af holdet.”

“De vil blive en endnu større rival.”

Sebastian Vettel, Lewis Hamilton, Sergio Perez
Copyright Mercedes AMG

Verdensmester Lewis Hamilton har flere gange udtalt, at han håber nogle hold og kørere vil kunne presse Mercedes siger:

“Sergio Perez vil gøre Red Bll stærkere, specielt hvis han fortsætter at køre på det niveau han kørte sidst på sæsonen.”

“Med al respekt til Alex, så var de fleste af løbene i år mellem mig, Valtteri og Max. Så jeg ved, hvordan Max må have følt det i  år fordi jeg var i den samme situation et par år hos McLaren.”

Red Bull teamchef Christian Horner forsvarer valget og siger, at man ikke kunne undgå at se Perezs performance i efteråret.

“Han var særdeles stærk i den anden halvdel af sæsonen.”

Sjovt nok efter offentliggørelsen af Sebastian Vettel som hans afløser hos Racing Point/Aston Martin, da den mexicanske kører indså, at det var hans Formel 1-fremtid han nu kørte for.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen ser frem til sin nye holdkammerat og tror på, at det vil være med til at presse Mercedes.

“Sergio havde en fantastisk sæson og han bringer en masse erfaring med til holdet.”

“Jeg er sikker på, at vi nok skal få det godt sammen. Og takket være ham bør vi have to biler hele sæsonen, der kan gøre livet lidt mere surt for Mercedes.”

“Det åbner også op for nogle helt andre strategiske muligheder, og jeg tror han er hurtig nok til at presse mig. At have en holdkammerate, der kan presse en er spændende.”

Den tidligere Caterham-kører Giedo van der Garde udtalte til ‘Formule 1’:

“Generelt set mener jeg det er den rigtige beslutning fra Red Bull. Men jeg tror Perez vil gøre Max nervøs, i det mindste i løbene. I kvalifikationen tror jeg ikke, at han er lige så hurtig som Max, men forskellen vil være minimal.”

Alexander Albon
Copyright Red Bull Contentpool

Alex Albon blev taberen ved Sergio Perezs ankomst. Han bliver hos Red Bull som reservekører, men han er skuffet.

“Jeg vil ikke lyve. Det gør ondt.”