Perez overvejer fremtiden

Sergio Perez Copyright Red Bull Contentpool

Sergio Perez fik sparket af Red Bull Racing efter sæson 2024s udløb. Siden har der været stille omkring Checo bortset fra rygter om en tur til Le Mans i en Ferrari 499P. Nu har han udtalt sig for første gang.

Det skete i et interview med spansktalende ‘ESPN Deportes’:

“Min førsteprioritet er at nyde mig selv, at gøre ting jeg ikke har gjort med min familie.”

Red Bull tog en 1-2 med Max Verstappen som vinder og Sergio Perez 2’er
Copyright Red Bull Contentpool

“Indenfor de næste seks måneder vil jeg træffe en beslutning om, hvad der bliver det næste skridt i min karriere.”

Flere tidligere kørere fra toppen af motorsporten er endt i brasiliansk motorsport i Stock Car Pro Series, som er toppen af brasiliansk standardvognsracing.

“Det er for tidligt at give et svar på om jeg ønsker at forsøge at vende tilbage til Formel 1. Alt skete så hurtigt ved afslutningen af sidste sæson. Jeg havde ikke forventet at forlade holdet.”

Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool

“Min største motivation nu er sætte mine børn på en god sti, og være mere tilstede i deres liv. Jeg er meget glad for at være med min familie for i Formel 1 tænker man kun på at blive en bedre kører, forberede dig bedre, du har ikke tid til andet.”

“Jeg har en fodboldturnering med Checo (Sergios søn) om tre uger, og vi skal rejse rundt i Mexico. Min største motivation er, at vi gør det godt i turneringen, så jeg kan nyde det med min søn.”