Det blev endnu en pole position (or whatever we call it now – Christian Horner), da der blev kørt sprint shoot-out på Red Bull Ring. Mercedes blev den store skuffelse med Lewis Hamilton p18 og George Russell p15 uden en tid i SQ2.
Til gengæld lykkedes det Sergio Perez at holde sig indenfor stregerne, da han kørte næstbedste tid i SQ3 i en session, hvor flere kørere havde svært ved at holde sig indenfor banegrænserne.

Copyright Pirelli
Først skulle vi dog have fundet pladserne 16 til 20 i SQ1, der på grund af den fugtige bane gav kørerne frit dækvalg. Carlos Sainz fik allerede i starten af kvalifikationen problemer med sin Brake by Wire, og brugte det meste af sessionen i pitten. Da han endelig kom tilbage på banen til den eneste flyvende omgang, satte han dog hurtigste tid i 1.06.187.
Lewis Hamilton fik fjernet sin hurtigste omgang og endte med ikke at gå videre. Sergio Perez og Charles Leclerc var heldige og gennemførte på p14 og p15.
De fem uheldige blev Zhou, Piastri, Hamilton, Bottas og Sargeant.

Copyright Mercedes AMG
Max Verstappen og Kevin Magnussen var de første på banen i SQ2. Max Verstappen kørte 1.05.624, mens George Russell sad klar i pitten, men aldrig kom på banen. Ude på banen tørrede banen op og tiderne faldt.
Carlos Sainz smækkede en 1.05.434 på tavlen og var hurtigste mand indtil sidste omgang, hvor Max sænkede tiden til 1.05.371. Kevin Magnussen kom videre til SQ3 et par placeringer foran Nico Hulkenberg.
De fem ude er Albon, Gasly, Tsunoda, de Vries og Russell.

Copyright Red Bull Contentpool
Max Verstappen var igen først på banen i SQ3 efterfulgt af Sergio Perez i den anden Red Bull. Verdensmesteren kørte 1.04.613 i første forsøg, men ingen kunne slå den tid. Alligevel sænkede han tiden til 1.04.440 i sidste forsøg.
Nico Hulkenberg kørte en flot tid, der var god nok til p4, mens Kevin Magnussen på soft var så meget efter, også langsommere end sin SQ2-tid, at noget må have været galt.
Da SQ3 var slut var Top 10:
1. Max Verstappen
2. Sergio Perez
3. Lando Norris
4. Nico Hülkenberg
5. Carlos Sainz
6. Charles Leclerc
7. Fernando Alonso
8. Lance Stroll
9. Esteban Ocon
10. Kevin Magnussen










