Årets andet sprintløb blev kørt på Red Bull Ring. Løbet skulle være 24 omgange/103 km langt, men blev reduceret til 23, da Guanyu Zhous Alfa Romeos motor gik ud på vej gennem sving 10. Det gav en ekstra formationsomgang. Allerede på den første var Fernando Alonso ud. Han kom slet ikke fra start og blev skubbet ind i pitten.
Max Verstappen tog starten, dominerede og vandt. Carlos Sainz fik en bedre start end Charles Leclerc, men monegaskeren kom tilbage på Carlos i sving fire og selv om Silverstone-vinderen næsten kom forbi så blev han parkeret af Charles, hvor han næsten blev skubbet i gruset. Dermed stoppede Carlos sin kamp om plads to, og det var top 3 i kvalifikationen, der tog top 3 i løbet.

Copyright Red Bull Contentpool
Sergio Perez startede fra p13 og de første to placeringer var taget allerede inden første sving. Fernando Alonso kom aldrig til start og Pierre Gasly røg i gruset, da hans dæk ramte Lewis Hamilton og spandt ham rundt. Perez kørte sig op igennem feltet og endte på plads fem efter de 23 omgange.
Bedste duel stod Haas for og specielt da Lewis Hamilton gjorde tvekampen til en trekamp. Kevin og Mick sørgede for, at Mick hele tiden var i DRS-afstand på danskeren for det gjorde Lewis Hamilton ikke kunne komme forbi, men da Mick faldt ud af sekundet, så var han et nemt offer for Mercedes-køreren.

Copyright Red Bull Contentpool
Forsvaret var så godt, at det lignede Red Bulls esportshold, hvor Frederik Rasmussen og Marcel Kiefer er eksperter i den kørsel. Mick bad Haas om at Kevin faldt tilbage, så Mick kunne komme i DRS igen. Lewis’ overhaling sendte Mick på p9 og der er kun point til de otte første.
Kevin reddede dog syvendepladsen og to point.
Resultatet af Sprintløbet blev:











