Årets niende grand prix bød på et comeback, en førstegangssejr, en dansk skuffelse af dimensioner, et stop for Mercedes dominans og et rigtigt underholdende løb, hvor alle tyve biler gennemførte.
Charles Leclerc tog starten og Max Verstappen bommede den. Der var en del placeringsskift på de første omgange. Kevin startede fra plads 10 og holdt pladsen indtil Sergio Perez kom forbi. Herefter gik det bare ned ad bakke. Et tidligt pit stop kombineret med en gennemkørselsstraf for ikke at have holdt korrekt i startbåsen viste sig endnu dyrere.
Kevin kom tilbage på banen på sidstepladsen og bortset fra Robert Kubica, så blev Kevin der resten af løbet. Lando Norris gjorde det på ny forrygende i sin McLaren og Carlos Sainz, der startede fra plads 19 formåede også at komme i pointene.
Hvad de Renault-motoriserede McLaren kunne, kunne Renault ikke. Begge Renaulter sluttede udenfor pointene. Taktikken var generelt lagt som enten et tidligt pitstop omkring en tredjedel inde i løbet eller efter to tredjedele.
Max Verstappen gik sent i pit og med de nye dæk gik han i krig. En efter en bekæmpede Max de forankørende. Jeg tror dog ikke der var mange, som havde troet at Max Verstappen kunne lave det comeback som han gjorde.
Lewis Hamilton, Sebastian Vettel, Valtteri Bottas og så Charles Leclerc. Maxs anden del af løbet var et inspirerende comeback, hvor han blev båret frem af de 25.000 hollanske fans, der sad på tribunerne. En flot sejr på Red Bulls hjemmebane og næsten en gentagelse af sidste års sejr til Max Verstappen.
Det var dog Valtteri Bottas, der besatte tredjepladsen, men det var nok kun en omgang, der manglede for en gentagelse for trods et ekstra pit stop til den tyske Ferrari-kører, så overhalede han Lewis Hamilton med få omgange tilbage og på sidste omgang var han helt oppe i Bottas’ bagvinge.
Det var ikke kun Kevin, der havde et møgløb. Romain Grosjean faldt tilbage i starten og så gik det kun bagud. Toro Rosso lykkedes heller ikke at køre i pointene, men Haas var løbets skuffelse.
Pierre Gasly skal være glad for, at Red Bull ikke har de store kanoner stående klar i kulissen for så dårligt løb var Pierres, at han blev sat en omgang tilbage af holdkammeraten. Det endda uden tekniske problemer eller noget.
Når vi i morgen tænker tilbage på løbet, så er de første tanker nok: Red Bulls første sejr i år, Hondas første sejr siden Ungarn 2006, da Jenson Button tog sejren for Honda. Max point til Max, da han også tog hurtigste omgang.
Red Bull brød også Mercedes’ 1-2 dominans og ødelagde i denne omgang Mercedes’ mulighed for at tangere McLarens rekord med 11 sejre i træk.
Trods hårde kampe i hele feltet, så gennemførte alle tyve kørere løbet. Imponerende, da der var flere kontakter mellem biler.
Resultatet af Østrigs GP efter 71 omgange blev:
- Max Verstappen
- Charles Leclerc
- Valtteri Bottas
- Sebastian Vettel
- Lewis Hamilton
- Lando Norris
- Pierre Gasly
- Carlos Sainz
- Kimi Raikkonen
- Antonio Giovinazzi
- Sergio Perez
- Daniel Ricciardo
- Nico Hulkenberg
- Lance Stroll
- Alexander Albon
- Romain Grosjean
- Daniil Kvyat
- George Russell
- Kevin Magnussen
- Robert kubica
Om 14 dage går det løs i Silverstone og her plejer Lewis Hamilton at være ekstra stærk.