Ungarns GP – Kval – Lewis hurtigst

Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG

Det er blevet tid til kvalifikationen på Hungaroring. Den første østeuropæiske bane i Formel 1 som kom med under den kolde krig i 1986 og har været en fast del af kalenderen lige siden. Der loves regn på banen, hele 90% siger udsigten.

Det betyder kø i pitten, da alle vil ud og sætte en tid inden regnen forhindrer forbedrede omgangstider. Max Verstappen er første kører på banen og han når at indhente Pierre Gasly, der er ude på sin opvarmningsomgang. Begge Mercedes-racere kører sig med det samme ind i 1.15-segmentet. Da alle kørere er på banen, så bliver der med det samme rykket rundt på listen, men de to pink Mercedes kører sig også ind i 1.15-segmentet.

Kevin Magnussen
Copyright Haas F1 Media

Efter første forsøg er begge Haas nede i knock out-fasen. Begge Williams kører hurtigere end Haas og Antonio Giovinazzi får elemineret sin tid for at køre ud over den fastsatte banegrænse. Begge Red Bull-kørere beklager sig over deres biler.  Romain Grosjean skubber Kevin ned på plads 16, da han kører over målstregen for anden gang. George Russell er nede på plds 15. Albon er nu skubbet ned på plads 16 af Daniil Kvyat.

Giovinazzi kæmper for at komme væk fra de bagerste pladser, men han rykker sig kun lige forbi Kimi Raikkonen og Nicholas Latifi. George Russell kæmper for at komme til Q2 og kører med det samme ind på plads tre. Banen har forbedret sig og alle kørere vil blive tvunget til at komme ud og køre en tid ekstra.

Nicholas Latifi
Copyright Williams Racing

Sergio Perez og Lance Stroll kører sig begge i 1.14-segmentet. Sebastian Vettel har fri bane foran sig, men indhenter flere kørere sidst på omgangen. Det er dog nok til at han forbedrer sig og sikrer sig avancement til Q2. Kevin forbedrer sig, men mangler 52 tusindedele for at komme i Q2.

Til gengæld er Nicholas Latifi avanceret til Q2 og det er noget af en succes for Williams at have begge kørere i Q2. Det er mere end et år siden det sidst er sket.

Plads 16 til 20 i løbet søndag bliver:

  1. Kevin Magnussen
    17. Daniil Kvyat
    18. Romain Grosjean
    19. Antonio Giovinazzi
    20. Kimi Raikkonen

En noget overraskende afslutning, hvor alle kunde-Ferrari-motorer er ude.

Daniel Ricciardo
Copyright Renault F1 Team

Så er der 15 minutter til at sikre de næste fem startplaceringer. De kørere som har frit dækvalg til løbet i morgen, og det er her vi kan se kørere på andre dæk end dem, som virker logisk. Top 10 skal køre med den dæktype de avancerer til Q3 med.

George Russell er med det samme på banen. Han kan risikere at møde trafik og må da også lige køre forbi Max Verstappen. Valtteri Bottas må også give plads. Lance Strolls første omgang er på mediumdæk og han kører hurtigere end Sergio Perez på sin første omgang. Lewis Hamilyon er på mediumdæk og kører hurtigst i  1.14.261, hvilket er ny banerekord for Hungaroring.

Pierre Gaslys første omgang ham ind i Top 10 på sin første omgang. Ude på banen er der ikke megen trafik. Udover Pierre Gasly er det kun de to Racing Points som er på banen. Pierre Gasly beklager sig over sin motor, da han kører i pit.

Carlos Sainz
Copyright McLaren Media

Pierre Gasly får at vide, at Alpha Tauri ikke kan gøre noget ved motoren i Q2. Alle 15 biler er nu i pit og hvem tør køre først på banen. Der er nu under fire minutter tilbage og der kommer til at blive trafikprop i den sidste del af banen. Kun Mercedes bør være sikre. De har otte tiendedele til plads tre som er Sebastian Vettel. Charles Leclerc er plads 11, da der med tre minutter tilbage kommer gang i banen igen.

Lando Norris er første kører på den sidste flyvende omgang. Alex Albon er sidste mand, der når målstregen før det ternede flag. Norris slutter 5 i Q2, kun slået af Max Verstappen og Charles Leclerc. Pierre Gasly beklager sig over, at han blev sendt på banen i trafik.

Alex Albon slutter på en skuffende 13’ende plads og må snart begynde at blive nervøs for om Red Bull begynder at lede efter en afløser. Red Bull har allerede Sergio Sette Camara som tredjekører og Pierre Gasly gør det noget bedre end Daniil Kvyat hos Alpha Tauri.

Plads 11 til 15 i løbet søndag bliver:

  1. Daniel Ricciardo
    12. George Russell
    13. Alexander Albon
    14. Esteban Ocon
    15. Nicholas Latifi
Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Der er nu 12 minutter tilbage og alle kørere har de samme betingelser. Alle er ude på soft-dækket og så længe det ikke regner, så må vi forvente, at pole position-tiden bliver ny banerekord. Alle kørere på nær Pierre Gasly er ude på banen. Lance Stroll er første kører på en flyvende omgang.

Lewis Hamilton kører 1.13.613 og ny banerekord. Sergio Perezs første tid bliver elimineret på grund af overskridelse af banegrænsen. Pierre Gasly er stadig ikke på banen. Så er der stilhed på banen.

De sidste fem års pole position-tagere fordeler sig med to til Sebastian Vettel og tre til Lewis Hamilton. Begge Ferrarier er først ude på andet forsøg. Sebastian Vettel forbedrer sig til plads fire og Charles Leclerc kører sig ind på plads fem. Med under tre minutter kører de resterende på banen, minus Pierre Gasly, som ikke vil risikere Honda-motorens liv og eventuelt 10 strafplaceringer.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media

Sebastian Vettel undskylder for sin tid, men der havde været småregn i første sving. Sergio Perez kører sig ind på plads fire. Begge Ferrarier er kørt i pit og dermed ligger det fast, at for anden weekend i træk slår Sebastian Vettel sin holdkammerat.

Lewis Hamilton er endnu hurtigere og kører 1.13.447 og forbedrer banerekorden. Bottas forbedrer også sin tid. Norris slår Sainz med under en tiendedel. Lidt komisk har Lance Stroll parkeret sin bil i Parc Ferme i stedet for at køre sig op på plads tre. Det er tydeligt, at Lance Stroll ikke er vant til at være så langt fremme og man under den unge canadier opmærksomheden for han er stadig meget udskældt.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG

Top 10 placeringerne til løbet i morgen blev:

  1. Lewis Hamilton
  2. Valtteri Bottas
  3. Lance Stroll
  4. Sergio Perez
  5. Sebastian Vettel
  6. Charles Leclerc
  7. Max Verstappen
  8. Lando Norris
  9. Carlos Sainz Jr.
  10. Pierre Gasly