Netflix Happening

Netflix's pit crew i gang med service Copyright Ewert Foto

I anledning af premieren på Netflix’s Formel 1-serie ‘Formula 1 – Drive to survive’ afholdt streamingtjenesten i dag en lille happening på en større Shell tank i hovedstadsområdet.

Her blev et par kunder overrasket af Netflix’s pit crew, der kom løbende fra butikken og vaskede vinduer og skruede møtrikker fast på bilerne i tilfælde af, at nogle var blevet løse.

Med pit stoppet næsten overstået kom en Netflix repræsentant ud med en cap og t-shirt til kunderne i bilen. Herefter stod et heppekor klar til at sende kunden ekstra godt afsted.

En sjov gimmick for at fejre udgivelsen af serien, der udkom igår og som man kan læse på de sociale medier er svær at lægge fra sig.

GPnews var forbi for at se lidt af optagelserne. En video fra denne happening vil blive udsendt senere, sandsynligvis i forbindelse med næstes weekends Formel 1-start.

Har du ikke allerede Netflix, så kan serien alligevel ses, da Netflix tilbyder et gratis prøveabonnement på 30 dage.