Der er ingen tophold som ønsker Sebastian Vettel som deres kører. Ferrari sagde nej tak og startede lavinen. Daimler-formand Ola Kallenius sagde, at Mercedes vil beholde deres kørere og selv om Sebastian Vettel under pressemødet torsdag blev spurgt om han ville takke ja til et tilbud fra Red Bull, så smækker teamchef Christian Horner døren i.
“Definitivt nej.”
Det sagde Christian Horner til ‘Sky Sports F1’:
“Naturligvis har emnet været oppe. Vi havde en fantastisk tid med Seb, han vil for altid være en del af vores historie, men vi forventede ikke, at han ville være på markedet i år, og vores forpligtelse ligger hos vores nuværende kørere.”
“Vi mener vi har et god kørerparring i Max og Alex, og vi mener vi det har et stort potentiale i fremtiden så vel, så uheldigvis er det ikke noget vi er i stand til at opfylde.”
“Det er et definitivt nej er jeg bange for, Sebastian er klar over det. Det er unormalt for en firdobbelt verdensmester at være uden et sæde på dette tidspunkt af året, så jeg gætter på at han har nogle muligheder tilgængelige for ham, forudsat Racing Point eller et år ude og reevaluere mulighederne om et års tid.”