Møde udskudt

George Russell Copyright Mercedes AMG

Et møde der skulle være afviklet efter årets første to grand prixer er blevet udskudt. Mødet skulle være en evaluering af sæsonens to første løb i forhold til det nye reglement. Mødet kommer nu til at foregå efter grand prixet på Hondas hjemmebane.

Flytningen af evalueringsmødet skyldes aflysningen af de to mellemøstlige runder. Det giver holdene hele seks uger mellem Japan og Miamis GP. Her skal der snakkes om mulige ændringer til reglementet.

Ayao Komatsu
Copyright Haas F1 Media

Haas teamchef Ayao Komatsu, der har haft stor succes i de første to løb, udtaler:

“Vi skal helt sikkert ikke reagere forhastet. Hvis vi ændrer noget, skal vi gøre det en enkelt gang og ordentligt.”

En af de primære kritikpunkter er batteriet, hvor overhalinger sker når den forankørende løber tør for strøm. Det handler om at det nye reglement har ændret andelen af strøm fra 20% til 50% og hævet mængden til 350 kW. Den samme strømstyrke som bruges i Formel E under kvalifikationen og Attack Mode. Forskellen her er, at de elektriske heste supplerer de bæredygtige heste fra 1.6 liters V6 Turbo-motoren.

Mika Salo med en fortid som supersub for Ferrari udtalte til ‘Ilta-Sanomat’:

“Det er ikke overhalinger. De skifter bare positioner. Jeg tror løbene bliver rigtig gode, når de forstår hvordan de får alle kræfterne ud af bilerne, og hvordan man bedst udnytter Power Unit’en.”

Marc Marquez
Copyright Ducati

Trods kritik så er der også dem, som nyder det nye race, som reglementet har givet. En af støtterne er MotoGP-verdensmesteren Marc Marquez, der til ‘EFE’ sagde:

“Nu ser du kampe mellem Mercedes og Ferrari. Du ser overhalinger, der ikke er set før. Man skal være tålmodig. Det kunne være en god retning for fremtiden.”

Tidligere Williams-, McLaren-, Indycar og NASCAR-kører Juan Pablo Montoya ser også muligheder, når kørerne har lært at kontrollere batteridelen.

“Det er gaven ved at time speederløftet, for at få batteriet til at vare længere. Det er virkelig en kunstform.”

Det sagde han til ‘AS Colombia’ og supplerede

“Hvis batteriets styrke ikke er 350 kW, men 250 kW så vil det vare meget længere.”

Dan Ticktum Pit Boost
Copyright Formula E

Formel 1 skal ikke være Formel E på steroider, for at citere Max Verstappen. Det mener en af grundlæggerne for Formel E også. Alberto Longo sagde til ‘Soy Motor’:

“Jeg foretrak det gamle F1, jeg vil ikke vare mine ord. Formel 1 bør være løb, hvor vinderen er ham der bremser senest.”

“Formel E blev skabt for at være noget andet til Formel 1 – Hvert mesterskab bør bevare sin egen identitet.”

Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG

Hvorfor er det Mercedes og Ferrari, som er startet bedst i det nye reglement? Sandsynlig fordi Red Bull Racing og McLaren har fokuseret for meget på 2025-mesterskabet, hvor McLaren fik problemer da de havde vundet konstruktørnes mesterskab.

Ligesom i 2014 hvor Mercedes kom bedst ud til det nye reglement, ligesådan i år, så er Mercedes teamchef Toto Wolff ikke tilfreds med ønsket for ændringer.

“Vi har en god bil, der er i stand til at vinde på dette tidspunkt. Lad os se, hvilke politiske knive, der bliver kastet de kommende uger og måneder.”