Formel 1 er taget over den store andedam og så bliver træningstiderne pludselig aften mod normalt eftermiddag. Mexico er destinationen og da FP1 startede var banen stadig fugtig flere steder.
Det betød, at der ikke var så meget kørsel i første del af træningen, hvor flere kørere valgte at bruge intermediates på den fugtige asfalt. Der gik dog ikke længe før begyndelsen af et tørt spor fremkom og slicks blev sat på bilerne.
Der var en del lock ups specielt på baglangsiden inden bilerne kører ind i stadionsektionen og en uheldig kører skabte rødt flag, da hans baghjul ramte en våd plet i svinget, der leder op til start/mål-stregen. Den uheldige kører var Lance Stroll.
Trafik spiller også en rolle på banen, så der var pludselig trafikprop i stadionsektionen og her forsøgte Sebastian Vettel at køre igennem, men det fandt Max Verstappen sig ikke i, så han forsøgte så at komme forbi Romain Grosjean, som lukkede døren og det fik Max til at skælde ud på Sebastian. Lewis Hamilton gjorde det samme tilbage i Ungarn, da Q1 nærmede sig afslutningen og der var det Daniel Ricciardo som forsøgte at følge efter udenom Sergio Perez, der dog heller ikke tillod dette.
Nicholas Latifi lånte Robert Kubicas bil og sjovt nok sluttede han det berømte sekund efter George Russell, som Robert Kubica ofte gør. Da Latifi lånte Russells bil i Belgien, der var han et par tiendedele hurtigere end polakken. Forskel på bilen?
Lewis Hamilton var hurtigste mand i første del af træningen. Charles Leclerc var en tiendedel efter, men han satte tiden på medium, mens Lewis satte den på soft.
Tiderne fra FP1 blev:
Plads | Kører | Team | Afstand | Omg. |
---|---|---|---|---|
1 | Lewis Hamilton | Mercedes | 1m17.327s | 25 |
2 | Charles Leclerc | Ferrari | 0.119s | 23 |
3 | Max Verstappen | Red Bull/Honda | 0.134s | 17 |
4 | Alexander Albon | Red Bull/Honda | 0.622s | 21 |
5 | Valtteri Bottas | Mercedes | 0.678s | 25 |
6 | Sebastian Vettel | Ferrari | 0.891s | 20 |
7 | Carlos Sainz Jr. | McLaren/Renault | 1.074s | 21 |
8 | Pierre Gasly | Toro Rosso/Honda | 1.266s | 23 |
9 | Daniil Kvyat | Toro Rosso/Honda | 1.508s | 27 |
10 | Antonio Giovinazzi | Alfa Romeo/Ferrari | 1.632s | 22 |
11 | Nico Hulkenberg | Renault | 1.684s | 22 |
12 | Kevin Magnussen | Haas/Ferrari | 1.686s | 22 |
13 | Kimi Raikkonen | Alfa Romeo/Ferrari | 1.878s | 22 |
14 | Lando Norris | McLaren/Renault | 1.972s | 23 |
15 | Daniel Ricciardo | Renault | 2.172s | 23 |
16 | Lance Stroll | Racing Point/Mercedes | 2.352s | 21 |
17 | Sergio Perez | Racing Point/Mercedes | 2.390s | 23 |
18 | Romain Grosjean | Haas/Ferrari | 2.523s | 22 |
19 | George Russell | Williams/Mercedes | 3.221s | 26 |
20 | Nicholas Latifi | Williams/Mercedes | 4.239s | 30 |
Anden træning blev kørt klokken 21 dansk tid og hvis du missede starten på grund af Vild med dans, så oplevede du ikke Alexander Albon sætte sin RB15 i dækmuren og skabe et længerevarende rødt flag.
18 minutter gik der inden sessionen blev genstartet og nu var kørerne ude og finde grænserne. Rigtig mange lock ups og flere spins. Charles Leclerc havde to af slagsens, det ene igennem Esses på den anden side af banen. Der kom dog ikke flere røde flag.
For Kevin Magnussen var det en session, der ikke bar noget godt med sig, der bl.a. indebar en tur over græsset. Kevin sagde efterfølgende, at den kolde luft gjorde det svært at få varme i dækkene og man derfor fokuserede mere på løbet søndag end på de hurtigste omgange.
Det ligner en god duel mellem Ferrari og Red Bull Racing. Max er forsvarende mester med sejre i 2017 og 2018, og han var tæt på Sebastian Vettel, der sluttede som hurtigste mand. Mercedes virker igen ikke som værende på toppen i Mexico. Noget der ligner de foregående år.
Honda- og Renault-motorerne fungerer godt i den tynde luft i Mexico med både Toro Rosso og McLaren i Top 10 med begge biler og Nico Hulkenberg i den ene Renault.
Haas og Alfa Romeo med deres Ferrari-motorer ligger begge i den triste del af feltet, der som altid lukkes af Williams.
Tiderne fra FP2 blev:
Plads | Kører | Team | Tid | Afstand | Omg. |
---|---|---|---|---|---|
1 | Sebastian Vettel | Ferrari | 1m16.607s | – | 35 |
2 | Max Verstappen | Red Bull/Honda | 1m16.722s | 0.115s | 37 |
3 | Charles Leclerc | Ferrari | 1m17.072s | 0.465s | 34 |
4 | Valtteri Bottas | Mercedes | 1m17.221s | 0.614s | 39 |
5 | Lewis Hamilton | Mercedes | 1m17.570s | 0.963s | 35 |
6 | Daniil Kvyat | Toro Rosso/Honda | 1m17.747s | 1.140s | 40 |
7 | Pierre Gasly | Toro Rosso/Honda | 1m18.003s | 1.396s | 39 |
8 | Carlos Sainz Jr. | McLaren/Renault | 1m18.079s | 1.472s | 38 |
9 | Nico Hulkenberg | Renault | 1m18.261s | 1.654s | 23 |
10 | Lando Norris | McLaren/Renault | 1m18.349s | 1.742s | 36 |
11 | Lance Stroll | Racing Point/Mercedes | 1m18.362s | 1.755s | 38 |
12 | Sergio Perez | Racing Point/Mercedes | 1m18.366s | 1.759s | 34 |
13 | Daniel Ricciardo | Renault | 1m18.380s | 1.773s | 34 |
14 | Kimi Raikkonen | Alfa Romeo/Ferrari | 1m18.681s | 2.074s | 37 |
15 | Romain Grosjean | Haas/Ferrari | 1m18.766s | 2.159s | 37 |
16 | Antonio Giovinazzi | Alfa Romeo/Ferrari | 1m18.889s | 2.282s | 46 |
17 | Kevin Magnussen | Haas/Ferrari | 1m19.306s | 2.699s | 37 |
18 | George Russell | Williams/Mercedes | 1m19.968s | 3.361s | 36 |
19 | Robert Kubica | Williams/Mercedes | 1m20.180s | 3.573s | 37 |
20 | Alexander Albon | Red Bull/Honda | 1m21.665s | 5.058s | 5 |