Mercedes havde fremvist deres livery tidligere, men i dag blev bilen officielt præsenteret. Det skete ved en digital session, hvor der blandt andet var en glædelig dansk overraskelse.
Frederik Vesti er nu officielt reserve/tredjekører hos Mercedes, og skal stå klar hvis en af de to løbskørere bliver forhindret.
Der var også en overraskelse i form af paraguayske Joshua Dürksen, en spændende F2-kører, der blev præsenteret som ny udviklingskører. Den ene af tre. F1 Academy-mester Doriane Pin er blevet udnævnt samme stilling og også gamle Anthony Davidson fortsætter i den rolle han har besiddet sidste år.
James Allison sagde direkte, at Mercedes har fotografer, som tager specifikke detaljebilleder af de andre biler, og de er ikke engang flove over det, for de andre hold gør det samme.
Da Frederik Vesti ikke har kørt nogle Formel 1-løb tidligere, så kommer han til at køre nogle FP1-sessioner for Mercedes.










