Mercedes fejrede i Belgien AMG’s 55 årsjubilæum og derfor havde man lavet et specielt livery, der skulle fejre de 55 år. Oprindelig skulle forreste del af bilen have haft de røde farver fra “Den røde so”.
I Virkeligheden fik vi kun nummeret fra den røde AMG Mercedes. Det vil sige den hvide cirkel med et stort nummer i. Tildels en skuffelse udfra det som Mercedes AMG havde teaset, men den store cirkel med det store nummer bragte stor glæde nede på banen, hvor det var tydeligt at se forskellen på Lewis Hamilton og George Russell.
Flere brugere fra facebookgruppen ‘Formel 1 – Danske Formel 1 Fans’, der var på Spa-Francorchamps skrev i gruppen, at de var glade for det, da det gjorde det nemmere at skelne kørerne fra hinanden.
Netop synligheden gjorde, at der nu snakkes om at indføre “AMG cirklen” på alle biler, da det gør det noget nemmere at skelne kørerne fra hinanden. Specielt mange nye Formel 1-fans opdager ikke de forskelle som nogle hold har lavet på deres biler.
F.eks. Charles Leclerc med hvide linjer og Carlos Sainz med gule linjer. Vi får se, hvad der sker.