Mercedes’ hemmelige motortrick

Honda F1-motor Copyright Honda Racing F1

Formel 1 har altid været en sport, der handler om at finde smuthuller i de områder, der er mere grå end hvid eller sort. Ékstra bremsepedal, F Duct, Double Diffuser. Mercedes har fundet et nyt trick.

Det handler om kompressionen på Mercedes’ Power Unit og hvornår den bliver målt. Reglerne siger, at de målinger skal foretages under statiske forhold og stuetemperatur. Kompressionen er i reglerne fastsat til 16:1.

Det skulle være lykkedes Mercedes at udvikle deres Power Unit til at leve op til reglerne, når den måles under de beskrevne betingelser. Som de fleste ved, så udvider ting sig i varmen, og det skulle derfor give en forbedret kompression, der skulle give en 10-15 ekstra hestekræfter og en forbedret omgangstid på 3-4 tiendedele afhængig af banen.

Kimi Antonelli skulle have en fordel til sæsonstarten
Copyright Mercedes AMG

Det mener mange er snyd, men Mercedes har fundet et smuthul, der opfylder betingelserne i reglementet, og derfor har FIA godkendt deres Power Unit.

Til stor frustration for Ferrari, Honda og Audi. Audi kommer med deres første Power Unit. Det siges, at Red Bull Power Train Techonolgies/Ford også har opdaget det smuthul.

FIA kan tidligst lukke smuthullet til 2027-sæsonen, og Mercedes skulle efter sigende allerede have fået at vide, at det bliver lukket til 2027.