Oscar Piastri har efter en lidt drilsk sæsonstart virkelig fundet melodien. Specielt efter sommerferien har han (og holdkammerat Lando Norris) haft virkelig optur, og nu belønner McLaren ham med en kontraktforlængelse.
Det skete i Japan dagen før den officielle weekend går i gang. Kontrakten er gældende til 2026 og altså det første år på det kommende nye reglement. Glæden er naturligvis stor fra alle parter.
McLaren teamchef Andrea Stella siger, at det er fantiastisk at de har kunne skrive en flerårig kontrakt med Oscar, og dermed låse ham til holdet. Det er også et tillidstegn fra Oscars side, at han låser sig til McLaren ind i det nye reglement.
Oscar selv er naturligvis glad efter ‘Oscar-gate’ sidste år sendte ham til McLaren. Han føler sig velkommen på holdet og er glad for tilliden McLaren viser ham.