McLaren er ikke tilfredse

Daniel Ricciardo Copyright McLaren Media

23 løb indenfor 245 dage, den mest pressede kalender nogensinde i Formel 1, skulle der være nogen tvivl om, at det bliver hårdt for alle i Formel 1? Specielt en gruppe kommer til at være hårdt spændt for.

Det er naturligvis mekanikerne og personalet, som står for den største arbejdspukkel, og det gør det svært at have et ordentligt familieliv med kone/mand og børn.

Andreas Seidl, Team Principal, McLaren
Copyright McLaren Media

McLarens teamchef Andreas Seidl tænker på sit personale. Han vil dog ikke udtale sig officielt om den kommende kalender, som ikke er officiel endnu, men uofficielt udtaler han sig til ‘Corriere dello Sport’.

“Jeg mener det er vigtigt for den officielle kommunikation angående næste års kalender eftersom der er modstridende informationer.”

“Jeg ønsker ikke at tale så meget om det fordi det er Stefanos opgave, men vi har en klar mening om, hvad vi ønsker for næste sæsons kalender.”

“Vores position har ikke ændret sig. For os er en ideel kalender på 20 løb. 15 kunne være faste løb, med de resterende fem skiftende fra sæson til sæson for at kunne udforske nye venues og markeder.”

Mekanikerne kommer til at knokle endnu mere næste år på bekostning af familielivet
Copyright McLaren media

Det er specielt det hårdtarbejdende personale, som er i Andreas’ tanker.

“Jeg tror Stefano undersøger alt dette. Vi har tillid til ham, og vi er sikre på, at han vil finde den rette balance mellem de kommercielle interesser og interesserne for alle dem involveret, inklusiv medierne som er en del af dette cirkus.”

“Vi har en god dialog med Stefano (Domenicali, red.) og F1. Vi er bare nødt til at vente for kalenderen bliver publiceret for at forstå, hvad planerne vil være.”