Deadpool køber sig ind i Alpine

Esteban Ocon Copyright Alpine Racing

BWT Alpine F1 Team har netop fået en kapitalindsprøjtning på €200.000.000 og solgt en andel af holdet på 24% til en investorgruppe, som bl.a. tæller Ryan Reynolds og hans partnere.

Det er gruppen Otro Capital, der i samarbejde med RedBird Capital Partners og Maximum Effort Investments, har investeret de mange penge. Maximum Effort Investments har bl.a. Ryan Reynolds og Michael B. Jordan, samt Rob McElhenney og er nok bedst kendt for at have købt fodboldklubben Wrexham AFC og tv-serien Welcome to Wrexham.

Alec Scheiner fra Otro Capital tilslutter sig bestyrelsen i Alpine Racing Ltd.

Kapitalindsprøjtningen værdisætter Alpine F1-holdet til en værdi på $900 mio.

Pierre Gasly
Copyright Pirelli

Alpine Racing SAS, der er motordelen af Alpine, er ikke med i handlen og ejes stadig af Renault Group.

Pressemeddelelsen indeholder alle de klassiske citater fra hovedpersonerne fra de forskellige partnere, der primært hører til på den anden side af Atlanterhavet.