Masser af ros til Nico Hulkenberg

Nico Hulkenberg Copyright Stake F1 Team

239 grand prixer skulle det tage Nico Hulkenberg at komme på podiet. Udråbt til at de store håb tilbage i 2006/2007, da han dominerede A1GP-mesterskabet.Hulken har altid været god, men heldet har ikke været med ham.

Det var tydeligt, da han i 2019 skøjtede af banen fra en ellers sikker andenplads på Hockenheim. Så der skulle ende med at gå 15 år fra debuten i Formel 1 for Williams til at han tog podiet for Stake F1 på Silverstone 2025.

Mens podiet kom alt for sent, så var ingen i tvivl om, at Nicolas havde evnerne til det. Dr. Helmut Mark udtalte til ‘Sport Bild’:

“For mig, har hans performances altid været blandt top fem-kørerne i Formel 1. Han har regelmæssigt slået kørerne, der havde en klar bilfordel over ham.”

“Man kan kun have respekt for Nico. Podiet burde være kommet for længst.”

Nico Hulkenberg
Copyright Stake F1 Team

Max Verstappen var så glad for Nicos første podie, at han tog ham med hjem i sit privatfly.

“Han er en af de bedste kørere på gridden, der aldrig har haft chancen for at køre den bedste bil. Jeg er virkelig, virkelig glad på hans vegne.”

Den tidligere holdkammerat, Carlos Sainz der kører for Williams, som var holdet Nico debuterede for i 2010, sagde efter løbet:

“Nico har altid været blandt top 5.”

“Hans talent og løbseksekvering er utrolig. Ærligt, det faktum at folk har været efter ham for ikke at have nogle podieplaceringer, var komplet irrelevant.”

Nico Hulkenberg sidste gang han stod på podiet i en F1-weekend. GP2 2009.
Copyright GP2 Series

Gunther Steiner, Nicos tidligere chef hos Haas, udtalte til ‘RTL’:

“Han er en af de bedste kørere, der aldrig havde heldet til at være i den rigtige bil på det rigtige tidspunkt.”

“Og det som gør denne person speciel er, at han altid er forblevet menneskelig, uden nogen tegn på at føle sig som en stjerne. Han har været i stand til at have et godt liv som Formel 1-kører og er højt værdsat.”

“Jeg tog ham ind fordi jeg vidste, hvad han kunne gøre. Vi har behov for en som Nico til at drive holdet frem, hvilket han gjorde. Man skal altid levere performance – og han leverer.”

“Nico viste søndag, at performancen stadig er der, selv i den modne alder af 37. Han lavede et superb job.”

Nico Hulkenberg i A1GP 2006/2007
Copyright A1GP

Nico Hulkenberg var tæt på at blive Red Bull-kører i 2021. Han mistede dog sædet til Sergio Perez, der kom med gode sponsorer.

“Det var før vi underskrev med Checo Perez. I bagklogsskabens syn er det 20-20.”

Sagde Marco Perez til ‘Osterreich Zeitung’:

“Checo vandt den gang, mens Hulkenberg smed løb væk. Han er bedre nu. Jo ældre han blev, jo færre fejl lavede han. Det er derfor han har en god kontrakt med Audi.”

Nico Hulkenberg
Copyright Stake F1 Team

Nico burde havde været en del af Ferrari Driver Academy tidligt i karrieren. Willi Weber var hans manager, men han blev i stedet en del af Williams’ juniorprogram.

Hulken kom dog tæt på Ferrari i 2013. Så tæt at han faktisk havde fået tilsendt en kontrakt på 45 sider. Der kom dog aldrig en signatur fra Ferrari. Daværence Ferrari CEO Sergio Marchionne nedlagde veto mod Nico. Hvorfor har tyskeren aldrig fundet ud af.

Nico Hulkenberg tog pole position i Brasilien 2010 i debutåret i Formel 1.
Copyright Williams F1 Team

Nu venter der den store opgave at få Audi godt i gang med Formel 1. I første omgang handler det om, hvorvidt Audi griber det nye reglement bedre an end de andre hold.