Marko advarer Gasly

Pierre Gasly Copyright Red Bull Contentpool

Pierre Gasly har tre løb til at komme op i fart ellers kan fremtiden meget vel være Red Bull-fri. Resultaterne har været mangelfulde sammenlignet med Max Verstappen og efter ni løb kan det ikke længere kaldes tilvænning.

Derfor er Helmut Marko ude med riven efter Pierre Gasly, men samtidig forsvarer han også sin franske kører, der sluttede en omgang efter Max Verstappen i Østrig.

Dr. Helmut Marko og Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Contentpool

Dr. Helmut Marko udtalte til ‘Auto Bild’:

“Det kan delvis blive forklaret af det faktum, at vi havde en forvinge, der var et stort skridt frem, men uheldigvis havde vi kun en tilbage og Max fik den.”

“Alligevel, Gasly er nødt til at forbedre sig, specielt hvad angår overhaling.”

“Han er nødt til at levere inden sommerferien, men jeg er sikker på, at vi nok skal få ham der.”

Kevin Magnussen foran Pierre Gasly. Begge havde problemer i Østrig, da de begge startede på soft
Copyright Haas Media

En anden årsag kan Kevin Magnussen nok nikke genkendende til. Pierre Gasly startede ligesom Kevin på softdæk. Kun Lando Norris, der også startede på soft, var den eneste der rigtig fik noget ud af softdækket. Kevin og Pierre fik aldrig styr på dækket og faldt igennem i løbet.

Så da Pierre Gasly endelig fik skiftet dæk kunne han endelig udnytte Red Bull-racerens potentiale, men der var det alt for sent.