Nikita Mazepin har et sprog, der i radioen lyder meget aggressivt og voldsomt. Det bekræfter teamchef Gunther Steiner også, men en ting er hvordan det lyder, en anden ting er hvordan det opfattes.
Det sagde han til ‘Auto Motor und Sport’:
“Nogle gange lyder det meget uvenligt. Men han er bare meget direkte. Sådan er hans karakter.”
“Han har et rigtig godt forhold til sin løbsingeniør. Jeg ser ikke et problem der.”
Dominic Haines hedder Nikitas løbsingeniør. Han var tidligere ansvarlig for Romain Grosjean, så han har været vant til kommentarer i øret.

Copyright Haas F1 Med
Nikita Mazepin udtalte sidste weekend i Portimao:
“Jeg arbejder på den side af garagen, hvor Grosjean plejede at være. Jeg har et rigtig godt forhold til min løbsingeniør.”
“Jeg har brugt en del tid i England og med det britiske folk, og taler sproget fint. Jeg er bare nødt til at vænne mig til det faktum, at når jeg arbejder i stressfulde situationer, så kan millioner af folk lytte til min radio.”
“Jeg er ikke vant til det endnu. Det var ikke sådan i Formel 2. Meget ofte hvad man hører uden at kunne se, så kan personen blive misforstået.”










