Liam Lawsons to opgaver i år

Oracle Red Bull Racing Team konsulent Dr Helmut Marko Copyright Red Bull Contentpool

Liam Lawson overtager Sergio Perezs rolle hos Red Bull Racing. Han skal dog gøre det noget bedre end den tidligere mexicanske kører. Det siger Dr. Helmut Marko inden sæsonstarten.

Til avisen ‘Österreich’ udtalte han om forventningerne til Liam Lawson:

“Han skal være en stabil pointscorer og hjælpe Max, når det er nødvendigt – ikke bare prøve på det.”

Så Liam Lawson er ansat som andenkører til Max Verstappen. Det har de fleste nok ment, men spørgsmålet er om Liam selv ser sig som andenkører.

Liam Lawson
Copyright Red Bull Contentpool

McLaren teamchef Zak Brown ser dog muligheder i Liam og Kimi Antonelli, og det til McLarens fordel.

“Det er klart Kimi er rookie og Liam er, lad os sige, mindre erfaren frem for at være rookie. De vil uden tvivl have et par ‘rookie weekender’.”

“Jeg tror, ​​at det fra en konstruktørs synspunkt sandsynligvis vil være mere udfordrende for dem at udmærke sig over alle 24 løb.”

I næste uge får vi første forsmag på hvad de unge kørere kan, når sæsonen starter i Albert Park, Melbourne.