Lewis får egen langside

Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG

Det hører til sjældenhederne, at en kører får opkaldt en svingsektion efter. Banen i Montreal blev omdøbt efter Gilles Villeneuve, Ayrton Senna og Michael Schumacher har flere svingsektioner opkaldt efter sig.

Nu får den regerende syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton sin egen langside. Det er naturligvis på Silverstone, at den kommende Sir Lewis Hamilton får en langside opkaldt efter sig.

Langsiden som indtil nu har været kendt som International Pit Straight, der i fremtiden vil kendes som Hamilton Straight.

British Racing Drivers Club-præsidenten David Coulthard brugte tiden efter kvalifikationen til at overrække Lewis Hamilton den store nyhed. Lewis er den første kører, der får noget opkaldt efter sig på Silverstone, selv om der ikke ligefrem mangler store britiske kørere.

Podiet i England 2020
Copyright Red Bull Contentpool

David Coulthard udtaler:

“Jeg var spændt, i min kapacitet som præsident for BRDC, at dele denne nyhed med Lewis idag.”

“Det er første gang i Silverstones historie, at en del af banen er blevet opkaldt efter en individuel. Lewis er blevet en stor del af historien og cheferne i klubben og jeg følte, at der ikke var nogen bedre måde at markere dette til at omdøbe den ikoniske pitlangside, i anerkendelse af hans rekordbrydende resultater.”

Lewis Hamilton tog pole position i sit første Formel 1-løb på Silverstone i 2007, og han var inderst inde dybt skuffet, da han ikke vandt på banen i 2018, da det ødelagde sejrsrækken fra 2014 til 2017 og 2019/2020.