Hvem afløser Nicholas Latifi hos Williams næste år? Svaret må vi vente med at få til sæsonen er slut. Det sagde Williams teamchef Jost Capito til ‘RTL’ og meget afhænger af Nyck de Vries.
Mick Schumacher er dog et emne for Williams.
“Ja, naturligvis. Mick er en option. Han fortjener at blive i Formel 1. Vi får se, hvad der sker, men han er definitivt en mulighed for os.”
“Han kan virkelig flytte sig fremad nu og blive en rigtig god Formel 1-kører. Hvis du ser på George Russell, han lavede fejl som rookie hos Williams og han udviklede sig alligevel.”
“Formel 1 er meget komplekst, og skridtet op fra Formel 2 er så stort fordi bilerne er så komplekse og teknisk mere krævende.”
“Man er nødt til at give en kører to år til, at han kan vise hvad han kan i det tredje år.”
Williams’ udviklingskører Logan Sargeant er også et emne.
“Ja. Logan Sargeant er også på listen. Men det vil mest sandsynligt blive besluttet efter sæsonen – Jeg tror kort efter Abu Dhabi eller en uge eller to senere.”
Nyck de Vries er dog på pole position hos Williams, men det afhænget af Red Bull og af hovedpersonen selv.
“Andre hold er også interesserede i Nyck. Vi er nødt til at se, hvad han slutter.”
“Vi kan ikke og ønsker ikke at beslutte noget lige nu. Hvis han beslutter at blive en del af et andet hold, så er det det.”
Williams er kommet langt de seneste par år til nu, hvor holdet på en god dag både kan komme i Q3 og score point.Det giver ro og muligheder.
“I situationen som Williams befinder sig i, så kan vi se på en ung kører, som man kan stole på på den lange bane, som man har under kontrol, og som man ikke træner for et andet hold.”