Lange kalendere ødelægger familielivet

Nyck de Vries, Max og Jos Verstappen hos Red Bull i Singapore. Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen har aldrig lagt skjul på, at han ikke ser sig selv køre Formel 1 resten af sit liv. Tværtimod virker han til at være parat til at stoppe karrieren som Formel 1-kører, når hans nuværende kontrakt udløber i 2028.

Den primære årsag skal ses i de lange kalendere, der ikke tilgodeser familielivet. Alt det rejseri er kun sjovt i en periode og ikke sundt i længden. I et interview med ‘De Lumburger’ fortæller han, at han gerne vil have børn, og det hænger ikke sammen i øjeblikket, hvor han så heller ikke føler sig klar til det.

“Jeg har ofte sagt, at det her er for meget. Det er den primære grund til, at jeg ikke vil fortsætte indtil jeg bliver 40. Alt det rejseri og aktivitet er bare ikke sundt.”

2022 F1-mester Max Verstappen og FIA Præsident Mohammed Ben Sulayem

“Jeg kan stadig godt lide det, men man er nødt til at opgive en masse for det. Det lyder skørt fordi at køre Formel 1 er naturligvis en drøm for mange folk.”

“Men du er altid langt hjemmefra og fra dem du elsker. Der kommer et tidspnkt, hvor du er færdig med det.”

Max siger selv, at han er i stand til at trække stikket fuldstændigt, når han stopper i Formel 1.

“Det er sådan det virkelig er. Når jeg er færdig med det, så stopper jeg. Det er så simpelt.”

“Jeg håber, at jeg da har været i stand til at inspirere og motivere den unge hollandske generation på en sådan måde, at når jeg stopper, så er der nyt talent klar.”

Max Verstappen og Kelly Piquet ved FIA Gala

Som kæreste til datteren af den tredobbelte verdensmester Nelson Piquet, og selv søn af Jos Verstappen og Sophie Kumpen, så burde der være racing i DNA’et.

“Ham eller hende vil ikke være klar til Formel 1 om seks eller syv år, men jeg ønsker bestemt at få børn, og hvis de ønsker at køre race, så er det i orden.”

“Jeg tror dog, at jeg vil gøre det anderledes måden min far og jeg gjorde det.”

“Men det er nemt for mig at sige, da jeg ikke har børn nu, men passionen han (Jos, red.) havde gik meget langt.”

“Han gjorde alt for mig – tunede motorer, klargjorde karts. Jeg ser ikke mig selv gøre det. Jeg vil heller ikke presse mine børn til at køre race.”

“De skal selv ønske det, Og hvis du går all in med min søn eller datter, så kan du ikke selv være i Formel 1.”

“Man er nødt til at lægge fundamentet fra fireårsalderen, og jeg ønsker selv at være der.”