F1 kan være sekunder langsommere i år

Williams tester 2019-forvinge Copyright Williams F1

I et forsøg på at gøre det nemmere at overhale i Formel 1, har FIA indført visse tekniske ændringer til det tekniske reglement, her iblandt en markant ændret forvinge.

Afhængig af hvem man spørger, så er svarene forskellige. Dr. Helmut Marko fra Red Bull Racing kalder det spild af 100 mio. kr og den tabte downforce er så godt som fundet igen.

Helt anderledes bliver det, når man spørger Racing Points tekniske manager Andy Green. Han siger, at Racing Point bliver sat to år tilbage og slet ikke kan nå at genfinde den tabte downforce inden et helt nyt reglement træder i kraft i 2021.

Andy Green (GBR) Sahara Force India F1 Team Technical Director
Copyright Sahara Force India

Tallene fra vindtunnellen er chokerende udtaler han til ‘Auto Motor und Sport’:

“Det hele sender os cirka to års udvikling tilbage.”

“Jeg ved ikke om vi kan hente det tilbage til hvad vi havde før disse reglementer.”

Da testbilen kom ud af vindtunnellen:

“Bilen så virkelig dårlig ud, da vi først kom den i vindtunnellen.”

Sahara Force India F1 VJM11
Copyright Racing Point Force India

“Performancetabet var kæmpe. Vi taler om flere sekunder i omgangstiden.”

Så igen bliver Formel 1 ramt af et udviklingskapløb.

“Indlæringskurven er meget stejl for alle. Jeg forventer en lang kamp.”

“Når den nye sæson går i gang, ingeniørerne vil helt sikkert være opsat på at se, hvilke løsninger konkurrenterne finder på.”

Overhalinger bliver ikke nødvendigvis nemmere i 2019
Copyright Racing Point Force India

Formålet med den nye forvinge er at gøre det nemmere at overhale, men her er der mere enighed om svaret.

“Det er ikke nemt at sige, men jeg er allerede meget bekymret for det.”