Kvyat bør søge væk

Daniil Kvyat Copyright Red Bull Contentpool

Daniil Kvyat bør søge væk fra Red Bull og samtidig forlade Red Bulls juniorprogram. Det mener en russisk landsmand, som aldrig kom højere end GP3 og Formel Renault 3.5. Det skal dog ikke ses som misundelse fra russerens side.

Tendensen er, at Daniil falder igennem, når han kommer under pres. Nu har Pierre Gasly trods degraderingen fra Red Bull fået overhånden hos Toro Rosso.

Daniil Kvyat og Toro Rosso teamchef Franz Tost
Copyright Red Bull Contentpool

Nikolay Martsenko, som landsmanden hedder, siger til russiske ‘Sportbox’:

“Jeg ved ikke hvorfor, men det virker til altid at ske, når Daniil føler presset.”

“Måske vil folk ikke lide, hvad jeg siger, og fortsætter med at støtte ham, men uheldigvis er Daniil nu tydeligt ringere i forhold til sin holdkammerat.”

“Når næste sæson slutter har han behov for at kigge efter en plads udenfor Red Bull-systemet.”