Robert Kubicas chancer for at blive i Formel 1 virker mindre og mindre. Godt nok er det polakken, der har scoret et heldigt point i Tyskland, da Alfa Romeos kørere blev straffet, men gangene hvor polakken er sluttet bedst i et løb kan tælles på en hånd.
I den forgangne weekend blev der kørt DTM på Nürburgring og her kom det frem, at Audis motorsporschef Dieter Gass har snakket med Robert Kubicas management omkring muligheden for at skifte til et sæde hos de fire ringe.
Det er ‘Autosport’, der har snakket med Dieter Gass som bekræfter interessen.
“Kubica er helt sikkert en interessant kører, også for DTM generelt.”
“Det er lidt for tidligt at kommentere i detaljer om vores fabrikskøreres situation.”
“Men hvis jeg ser tilbage, mener jeg en af forskellene var, at vi havde et meget stærkt og balanceret lineup.”
Søndag tog Rene Rast DTM-titlen for anden gang og Audi tog tidligere konstruktørmesterskabet.
“Alle kørere har været i stand tila t komme på podiet eller score gode point, så det er ikke nemt at fortsætte uden en af dem.”
“Personligt har jeg ikke snakket med Kubica, men jeg har snakket med hans management.”
Robert Kubica vil i kraft af hans navn altid være interessant. At have ham kørende i den største tyske serie i en tysk bil med masser af tv-dækning og som naboland til Polen kan kun være interessant.