Kroppen, ikke alderen er afgørende

Fernando Alonso Copyright Aston Martin Racing

Det er ikke alderen, der gør dig langsommere i Formel 1. Det er kroppen, der gør dig langsommere. Umiddelbart to ting som hænger sammen, men så er der lige Fernando Alonso, der modbeviser dette.

Max Verstappen delte en flyver med Fernando Alonso til Qatar, og her snakkede de blandt andet om alderen.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Det sagde den nu tidligere verdensmester til ‘Viaplay’:

“Jeg var på et fly med Fernando til Qatar, og vi talte om det. For mig var det interessant at vide – jeg mener han er 44! Så jeg spurgte ham noget ala ‘Hvad synes du om det’, jeg tænkte, lad mig spørge.”

Fernando Alonso har ikke mistet sin fart, men skuldrene gør lidt mere ondt, ryggen og nakken mærker det også.
Copyright Aston Martin Racing

Fernando sagde, at alderen fjerner ikke den rå fart.

“Det er mere det fysiske ubehag. Du har flere problemer, og disse biler er ikke de bedste at køre. Og når du bliver ældre, så lider du mere af disse ting. Dine skuldre, din ryg, din nakke. Det kræver meget mere arbejde, når du bliver ældre.”

Fernando Alonso bliver far i 2026, og ville efter planen havde slappet af indtil årsskiftet. Men ligesom man ikke kan holde Max Verstappen fra en racerbil, så kan man heller ikke holde Fernando fra en.

Ugen før jul kørte han en Aston Martin Vantage DTM-bil fra 2019 rundt på Circuit de Barcelona-Catalunya, hvor journalister og andre heldige fik Hot Laps med Fernando.