Vi skal tilbage til 2011 og det arabiske forår for det sidste løb, der blev aflyst i en sæson. Nu kan det gå hen og ske igen og årsagen er naturligvis den frygtede Corona-virus, der lige nu florerer i Kina og begynder at sprede sig rundt i verden.
Både det tohjulede og det firehjulede motorsportsforbund har aflyst alle arrangementer frem til april i første omgang. Dermed er der en chance for, at det kinesiske Formel 1-grand prix der skal køres i midten af april kan blive afviklet.

Copyright Renault F1 Team
Det gælder også Formel E-serien, der har en planlagt afdeling i Sanya den 21. marts. Umiddelbart vil den afdeling blive aflyst, men der er endnu ikke meldt noget ud fra Formel E-organisationen.
For begge løb kan en aflysning komme på tale, men muligheden for at rykke løbene eksisterer stadig.

Copyright Formula E
Der er ingen tvivl om, at FIA, FOM, Liberty Media og alle holdene følger situationen tæt.
Der er stadig et lille spørgsmål om det australske Formel 1-grand prix. Umiddelbart er prognosen, at løbet bliver afviklet, der er stadig halvanden måned til sæsonstarten, men der kan være lidt bekymringer omkring luftkvaliteten.