Der er ingen tvivl om, hvilken kører der satses på hos Red Bull Racing. Max Verstappen skal være den nye verdensmester, der bringer skabet hjem til Red Bull efter syv år til ærkerivalerne fra Mercedes.
Det har førsteprioritet hos energidrikholdet, at Mercedes skal fravristes deres titler. I denne weekend køres der i Mexico og her håber andenkører Sergio Perez, at Red Bull vil give ham lov til at kæmpe om sejren.
“Jeg gør altid det bedste for holdet. Max kæmper om kørermesterskabet, og vi skal alle støtte ham. Vi kæmper også for konstruktørmesterskabet, og hver point er vejen til at opnå det.”

Copyright Red Bull Contentpool
Et mind set som teamchef Christian Horner bakker op om.
“Checo finder sin form mere og mere, og på dette tidspunkt på året er det afgørende for os.”
Sergio Perez fortsætter:
“Jeg har lært fra Max, hvordan han tager bilen til grænsen fra begyndelsen til afslutningen. Jeg tror han er den eneste kører i dag, som har den kapacitet.”
“Jeg ønsker at blive verdensmester. Det er min drøm og jeg ønsker at gøre det med Red Bull, og jeg tror næste år kan jeg virkelig gøre det. Det er derfor jeg er her.”
“Og før det, en sejr på hjemmebane vil være utroligt.”

Copyright Red Bull Contentpool
“Det er det mindste mit land fortjener. Jeg har altid haft fantastisk opbakning uanset hvor jeg er, og jeg er så taknemmelig for det.”
“Nu håber jeg, at jeg vinder på søndag.”
Red Bull Racing regner nok med, at det bliver Max Verstappen, der vinder. De to kommende baner skulle passe godt til Red Bull på grund af højden banerne (Hermanos Rodriguez og Interlagos) ligger i.
“Vi kommer med vores højeste downforce, som vi gjorde i Monaco. Banen er så krævende på grund af højden – specielt bremserne og motorkølingen, hvilket er nøgleordene. Det bliver en meget hård bane.”










