Sebastian Vettel startede på pole position, men det var en lynstart fra Valtteri Bottas, der bragte finnen i front og her blev Valtteri resten af løbet. Om han fik sejren foræret af Mercedes, vil jeg lade den enkelte til selv at vurdere, men Mercedes trak Lewis Hamilton i pit fra førstepladsen trods britens ønske om at blive ude.
Det sendte Lewis Hamilton bag Sebastian Vettel og trods flere omganges pres på Sebastian Vettel, så holdt den tyske Ferrari-kører hovedet koldt og tog andenpladsen. Løbet startede dramatisk, da Charles Leclerc trak ind i den hurtigtstartende Max Verstappen, der var på vej uden om i sving 2. Det sendte Red Bull-køreren i græsset og senere udgik hollænderen af de skader det afstedkom.
Charles Leclerc kørte et par omgange med en ødelagt forvinge, der smed kulfiberstumper på banen og også ramte Lewis Hamilton. Efter løbet blev Charles tildelt fem sekunders tidsstraf for at have ramt Max Verstappen og ti sekunder for at blive på banen med en beskadiget bil. Det rykkede ham fra plads seks til syv og trods et sent pitstop, så kunne han ikke køre hurtigste omgang hjem til et ekstra point. Det snuppede Lewis Hamilton og de to Mercedes’ køreres placeringer var nok til at hive konstruktørmesterskabet hjem til Mercedes for sjette gang i træk.
Der var mange gode dueller i løbet og specielt Daniel Ricciardo var en fryd at følge. Kevin Magnussens løb var ikke rigtig værd at skrive om. Ødelagt bil i kvalifikationen og ude på Hard trods det slet ikke var testet under de to træninger. Det endte med et sent pitstop til Kevin.
På sidste omgang kørte Pierre Gasly og Sergio Perez sammen. Max Verstappen var eneste DNF i løbet.
Resultatet af de 52 omgange blev:
Plads | Kører | Team | Omg. | Afstand |
---|---|---|---|---|
1 | Valtteri Bottas | Mercedes | 52 | 1t21m46.755s |
2 | Sebastian Vettel | Ferrari | 52 | 13.343s |
3 | Lewis Hamilton | Mercedes | 52 | 13.858s |
4 | Alexander Albon | Red Bull/Honda | 52 | 59.537s |
5 | Carlos Sainz Jr. | McLaren/Renault | 52 | 1m09.101s |
6 | Daniel Ricciardo | Renault | 51 | 1 omg. |
7 | Charles Leclerc | Ferrari | 51 | 1 omg. |
8 | Pierre Gasly | Toro Rosso/Honda | 51 | 1 omg. |
9 | Sergio Perez | Racing Point/Mercedes | 51 | 1 omg. |
10 | Nico Hulkenberg | Renault | 51 | 1 omg. |
11 | Lance Stroll | Racing Point/Mercedes | 51 | 1 omg. |
12 | Daniil Kvyat | Toro Rosso/Honda | 51 | 1 omg. |
13 | Lando Norris | McLaren/Renault | 51 | 1 omg. |
14 | Kimi Raikkonen | Alfa Romeo/Ferrari | 51 | 1 omg. |
15 | Romain Grosjean | Haas/Ferrari | 51 | 1 omg. |
16 | Antonio Giovinazzi | Alfa Romeo/Ferrari | 51 | 1 omg. |
17 | Kevin Magnussen | Haas/Ferrari | 51 | 1 omg. |
18 | George Russell | Williams/Mercedes | 50 | – |
19 | Robert Kubica | Williams/Mercedes | 50 | 2 omg. |
– | Max Verstappen | Red Bull/Honda | 14 | DNF |