Italiens GP – Pierre Gasly laver en “Vettel”

Podiet i Italien 2020 Copyright Red Bull Contentpool

Vi skal tilbage til 2008 for at finde et noget mere overraskende resultat og med Carlos Sainz og Lance Stroll på podiet det nok mest overraskende podie i Formel 1 i årtier.

Burde vi være overraskede? Både og. Monza har tradition, sammen med Hungaroring, til at skabe overraskende vindere. David Coulthard vandt for McLaren i 1997, Heinz-Harald Frentzen for Jordan tilbage i 1999 eller Juan-Pablo Montoya for Williams 2001.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG

Løbet startede som sædvanligt med Lewis Hamilton tog starten og trak fra. Valtteri Bottas bommede starten og faldt nede i den anden halvdel af Top 10. Kevin Magnussen er involveret i en episode, som desværre ikke bliver vist på tv, men som sender danskeren en tur i pitten.

Lando Norris kunne ikke følge sin holdkammerats fart og endte lige udenfor podiet
Copyright McLaren Media

Kevin får senere indirekte den direkte indflydelse på løbet i Italien, der ændrede løbet fuldstændigt. Inden dog fik vi et par gode overhalinger, men også en harmløs afkørsel af Sebastian Vettel, der med bremseproblemer kører direkte igennem to flamingo-plader og snegler sig banen rundt og ruller i pit.

Kevin Magnussen udgår og skaber grundlaget for et rigtigt spændende løb
Copyright Haas F1 Media

Flere kørere tager et pit stop inden Kevin Magnussen udgår på omgang 19. Something broke siger Kevin, da han kravler ud af sin bil 100 meter fra pitindkørslen. Safety Car bliver kaldt på banen, så Kevins bil kan trækkes ind i pitten, men netop fordi det er pitindkørslen så lukkes den, så marshalls kan fjerne bilen sikkert.

Genstarten
Copyright Red Bull Contentpool

Lewis Hamilton og Antonio Giovinazzi kører begge i pit, som de normalt gør ved safety car, men de opdager ikke pitlane er lukket. Et rødt kryds på venstre side af banen indikerer dette, men kørerens øjne vil være rettet mod indersiden af banen på vej mod pitten.

Resultatet bliver dog, at begge kørere får en ti-sekunders stop’n’go straf, der skal afvikles. Safety Car sendes på banen mens #20 skubbes væk fra banen. På omgang 25 går det galt for den anden Ferrari. Charles Leclerc kommer for langt ud af Parabolica og mens han prøver at redde den, så får bilen det i motorcykelsprog kaldes en tankslapper.

Vild Alpha Tauri-jubel
Copyright Red Bull Contentpool

Høj fart ind i dækmuren og en totalskadet Ferrari, heldigvis uden fysisk personskade på Charles Leclerc, men skaden på dækmuren er så stor, at der kommer rødt flag over banen. Alle biler kører i pit, hvor stort set alle kørere skifter dæk. Det betyder, at nogle af de kørere som allerede har pittet har fået gode placeringer foræret.

Det gælder blandt andet Pierre Gasly som kommer til at ligge langt fremme, da løbet genstartes omkring 16.23. Lewis Hamilton kører i pit for at tage sin straf og det sender Pierre Gasly i front. De to McLaren-kørere er længere tilbage og har et par kørere de skal overhale og derfor får Pierre Gasly et forspring som Carlos Sainz ikke kan køre op. Lance Stroll laver en flot overhaling på Kimi Raikkonen og tager plads tre.

Podiet i Italien 2020
Copyright Red Bull Contentpool

Lewis Hamilton kommer efter sin straf ud på sidstepladsen 30 sekunder efter nummer to, men man kan ikke holde Lewis bag sig, så i den anden halvdel af løbet kører han sig helt op til plads syv, kun placeringer efter Valtteri Bottas, som nærmest bare har været en del af feltet i dag.

Lewis sætter også hurtigste omgang på sin vej ovenpå rekordomgangen, der gav ham pole postion lørdag.

Sæsonens mest overraskende podie og dejligt at se glæden hos Pierre Gasly, da han steg ud af sin Alpha Tauri.

Podiet i Italien 2020
Copyright Red Bull Contentpool

Om en uge går det løs igen. Det bliver på en bane, som ingen kører kender rigtigt, når Toscanas Grand Prix afvikles på Mugello-banen, når Ferrari fejrer deres grand prix nummer 1000.

Resultatet af Italiens Grand prix blev:

  1. Pierre Gasly
  2. Carlos Sainz Jr
  3. Lance Stroll
  4. Lando Norris
  5. Valtteri Bottas
  6. Daniel Ricciardo
  7. Lewis Hamilton
  8. Esteban Ocon
  9. Daniil Kvyat
  10. Sergio Perez
  11. Nicholas Latifi
  12. Romain Grosjean
  13. Kimi Raikkonen
  14. George Russell
  15. Alex Albon
  16. Antonio Giovinazzi
  17. Max Verstappen (DNF)
  18. Charles Leclerc (DNF)
  19. Kevin Magnussen (DNF)
  20. Sebastian Vettel (DNF)