Intet magisk fix hos Aston Martin

Adrian Newey Copyright Aston Martin Racing

Trods tilgangen af Adrian Newey så er der ikke udsigt til en hurtig løsning på dette års AMR25. Bilen er designet af Dan Fallows, og det bliver hans opgave at gøre bilen konkurrencedygtig.

For Adrian Neweys opgave er at designe næste års AMR26, så de kan stå klar med en vindende bil, når det nye reglement indføres. Imponerende nok er det altid udskældte Lance Stroll, der har scoret pointene i år hos Aston Martin.

Fernando Alonso
Copyright Aston Martin Racing

Fernando Alonso udtalte til spanske journalister i Japan:

“Jeg tror han er mere fokuseret på 2026-bilen. Jeg er sikker på han følger løbene og møderne på fabrikken, for naturligvis kan man ikke helt afskrive sig dette års bil.”

“Jeg er sikker på, at han har samtaler fra tid til tid for at forbedre denne, men jeg er ikke klar over nogle store ideer fra Adrian til 2025-bilen indtil videre.”

Lance Stroll har scoret alle Aston Martins point indtil videre i år
Copyright Aston Martin Racing

Alle hold ved godt, at 2025 er et mellemår, og derfor er udviklingen ikke helt så stor og hurtig på 2025-bilerne.

“Det er normalt i Formel 1. Hver gang der kommer et stort reglementsskifte, er den forrige sæson lidt tilbageholden for en del hold. Hvis du ikke kæmper om verdensmesterskabet, som måske tre eller fire gør, så er sæsonen for resten en sæson hvor man forbereder sig til den næste.”

“Så det er ikke kun at forbedre dette års bil, men alt generelt, som organisationen, for at være klar med en bedre mulighed.”