Romain Grosjean tror ikke det store hierarki i Formel 1 ændrer sig i år. De tre store, Ferrari, Mercedes og Red Bull Racing vil stadig være de førende. Der sker tidligst noget i 2021.
Det siger franskmanden til ‘Corriere dello Sport’:
“Formel 1 har behov for at forbedre chancerne for at andre hold kan vinde løb, men jeg tror ikke det vil ske før 2021.”
“Ideelt vil det være rart at se flere hold kæmpe om sejren, for hvilken mening giver det, at det altid er de samme kørere.”
“I øjeblikket tror jeg det vil være det samme. Jeg tror ikke vi vil kunne skå Red Bull, Ferrari eller Mercedes i år.”
Kampen om Best of the Rest bliver spændende.
“Renault vil være stærke og man ved aldrig med McLaren. Det er store hold, der altid kan komme tilbage.”
“Racing Point putter en masse penge ind i holdet og Toro Rosso kommer tættere på Red Bull med deres tekniske partnerskab, så der er mange folk, der gerne vil være Best of the Rest.”