Indy: Vil have ændret aeroscreen til halo

Graham Rahal Copyright Indycar

Indycar valgte Red Bull Technologies’ aeroscreen som beskyttelse for kørerne i Indycar på basis af de ofte meget voldsomme uheld på de lynhurtige superovaler.

Debuten i Texas gik godt, da Indycar kørte der i juni måned, men sidste weekends Grand Prix of Indy gik det mindre godt. For der var varmt over banen, der brugte racerbanelayoutet og varmen var så voldsomt, at flere kørere var tæt på kollaps.

Hvilket vi alle ved er en dårlig ting med 250+ km/t, når der ikke er frisk afkølende luft og for nogle kørere tilmed uden væske. Regerende mester Josef Newgarden udtalte til Jim Ayello fra ‘Indianapolis Star’, at det var det varmeste løb han nogensinde har deltaget i.

Josef Newgarden foran Simon Pagenaud
Copyright Indycar

Kollegaen Conor Daly udtalte også til avisen:

“Man, Jeg tror jeg skulle dø efter løbet. Hele min krop krampede. Det var forfærdeligt.”

“Det var værre end jeg nogensinde har følt mig efter et løb. Jeg var nødt til at sidde ned i 45 minutter efter løbet. Min puls var stadig over 140.”

Colton Herta, der sidste år blev den yngste vinder i Indycar, da han vandt COTA-afdelingen sidste år, havde også men.

“Jeg var rimelig ør til sidst. Jeg drak en masse i starten. Jeg tror det var hvad der reddede mig.”

“Min mit hoved var færdigt og jeg var tæt på at falde omkuld, da jeg kom ud af bilen.”

Netop varmen var grunden til, at de i Formel 1 valgte at bruge den åbne halo, men spørgsmålet er om Indycar kan modificere aeroscreen eller måske på visse baner “fjerne ruderne” inden en kører kommer voldsomt til skade på grund af hedeslag.