INDY: Testtider Sebring dag 2

Kyle Kirkwood Copyright Indycar

Sidste testdag på Sebring International Raceway er færdig. På det korte layout, ligesom mandag, blev der kørt stærkt, men betingelserne var ikke lige så gode som dagen før.

Det betød at tiderne ikke var lige så lave, men afstanden mellem nummer 1, Simon Pagenaud (nu hos Meyer Shank Racing) og nummer 14 som ikke overraskende var Tatiana Calderon var under et sekund.

Chip Ganassi Racing havde alle fire kørere på banen og igen var det ikke overraskende, at NASCAR-legenden Jimmie Johnson sluttede sidst blandt de fire CGR-kørere. Marcs Ericsson var bedste kører på holdet.

Kevin Magnussen testede mandag for holdet, og årsagen til dette er, at det var en gratis testdag, da Kevin er en rookie i Indycar-sammenhæng og CGR brugte derfor ikke en af de få testdage de har til rådighed i løbet af sæsonen. Programmet var opsætning fremfor fart, så derfor var Kevins tid den langsomste mandag.

Netop antallet af testdage er grunden til, at der tirsdag ikke var nogle Andretti Autosport eller RLL-kørere på tidslisten.

Tiderne fra sidste testdag blev:

Plads Nr Kører Tid Afstand Motor Team
1 60 Simon Pagenaud 52.1135 0.0000s Honda Meyer Shank Racing
2 06 Helio Castroneves 52.1941 0.0806s Honda Meyer Shank Racing
3 8 Marcus Ericsson 52.2103 0.0968s Honda Chip Ganassi Racing
4 21 Rinus VeeKay 52.2695 0.1560s Chevy Ed Carpenter Racing
5 14 Kyle Kirkwood 52.3384 0.2249s Chevy AJ Foyt Enterprises
6 10 Alex Palou 52.3775 0.2640s Honda Chip Ganassi Racing
7 20 Conor Daly 52.4146 0.3011s Chevy Ed Carpenter Racing
8 9 Scott Dixon 52.4221 0.3086s Honda Chip Ganassi Racing
9 77 Callum Ilott 52.5290 0.4155s Chevy Juncos Hollinger Racing
10 18 David Malukas 52.7232 0.6097s Honda Dale Coyne Racing with HMD
11 51 Takuma Sato 52.8029 0.6894s Honda Dale Coyne Racing w/RWR
12 48 Jimmie Johnson 52.9473 0.8338s Honda Chip Ganassi Racing
13 4 Dalton Kellett 53.0259 0.9124s Chevy AJ Foyt Enterprises
14 11 Tatiana Calderon 53.0475 0.9340s Chevy AJ Foyt Enterprises

27. februar køres første løb i St. Petersburg, Florida. Løbet kan ses på Viaplay og sandsynligvis på TV3 Sport/Max.