Indy 500 – Er der noget Alex Palou ikke kan?

RAlex Palou vandt Indy 500 Copyright Penske Entertainment

Årets største sportsbegivenhed målt på tilskuere blev afviklet søndag. Mere end 350.000 så et løb, der havde lidt regn, drama før starten, forskellige strategier, en knust svensker og en Alex Palou, der nu føler sig som en rigtig Indycar-mester.

Det sidste baseret på, at Alex Palou tidligere i maj udtalte, at hvis han ikke havde vundet et Indy 500, så ville han ikke se sin Indycar-karriere som succesfuldt. Søndag snød han den tidligere vinder Marcus Ericsson og tog sejren, godt hjulpet på vej af to RLL-kørere.

Ikke at de direkte valgte at hjælpe Alex Palou, men fordi de i deres kamp for ikke at blive sat en omgang tilbage, over mange omgange sikrede Alex Palou en slipstrøm. Men inden vi kom til afslutningen skulle vi have en start.

Den blev udskudt da det havde regnen på banen og 220+ mph omgange og manglende grip ikke er en god cocktail. Da løbet blev sat i gang var det med de obligatoriske formationsomgange. Løbet bliver kørt på Memorial Day-weekend og her bruger vi det generelle udtryk ‘Service men and women’ hyldet.

Så de første omgange pole-tager Robert Shwartzman førte an blev fulgt af to militærhelikoptere. Vi fik i første omgang ikke en officiel start med 11 rækker af tre, da Scott McLaughlin tabte sin Mercedes under opvarmning af dækkene. Han crashede ind i pitmuren på langsiden og endte ude i græsset på infield. TV-billederne viste en knust New Zealænder og da han blev interviewet senere var han stadig færdig,

Forberedelserne til Indy 500 starter et år før, og specielt i The Month of May er der fuld knald på, så slet ikke at få det grønne flag er hjerteskærende. Så løbet startede under Safety Car, men da den kørte i pit fik vi den officielle tre på siden af hinanden start.

Robert Shwartzman tog starten og måtte forsvare sig mod Indy-eksperten Takuma Sato. Løbet nåede dårligt at komme i gang før den var gal. Marco Andretti røg i muren efter et uheldigt skulderskub af Jack Harvey. Årets eneste løb for Marco og så ude med det samme.

Robert Shwartzman førte an fra pole
Copyright Penske Entertainment

Løbet blev genstartet på omgang 10/200 og med det samme gik Pato O’Ward forbi. Takuma Sato gik også forbi Prema-køreren og Felix Rosenqvist tog p3 fra den israelske kører. Takuma tog også O’Ward og så førte den 48-årige japaner løbet.

Vi nåede til omgang 19 før der igen var Caution Flag. Regnen var vendt tilbage. Pitten blev åbnet på omgange 25 og her var Christian Lundgaard en af mange som gik i pit. Danskeren var punkteret, men mange kørere valgte at følge med i pit. Det satte gang i to forskellige strategier. Dem som pittede og dem som blev på banen og opnåede pladsposition.

Scott Dixon var en af dem, der tog det tidligere pitstop, men han fik også et pitstop mere, da bremserne drillede, så han røg langt ned i feltet. Ed Carpenter Racing var blevet på banen og nu førte Alexander Rossi løbet foran Christian Rasmussen og teamejer Ed Carpenter.

Der var drama i pitten ad flere gange
Copyright Penske Entertainment

Da der igen var grønt flag kom Christian Rasmussen i front. Hele tre gange havde vi Rasmussen til at føre Indianapolis 500 over de 200 omgange. Ingen dansker har tidligere ført det store løb.

Josef Newgarden havde en drøm om at vinde. Ikke bare den som alle kørere har, men fordi han havde muligheden for at blive den første kører med tre sejre i træk. Han kørte sig godt op i løbet fra startplads 32. Efter 49 omgange var han allerede på plads 14.

Næste store pitstoprunde begyndte på omgang 62. David Malukas var nu oppe på andenpladsen og pressede Takuma Sato. Colton Hertas chancer for at vinde forsvandt, da han kørte for stærkt i pitten.

Christian Rasmussen blev den første dansker til at føre Indy 500
Copyright Penske Entertainment

Alexander Rossi udgik, da der gik ild i bilen under amerikanerens pitstop. De problemer havde Christian Rasmussen ikke, men da han tog sit pitstop under grønt flag kom han midlertidigt en omgang tilbage. Josef Newgarden var på omgang 79 oppe på plads 10.

Få omgange senere var der Caution igen. Rinus VeeKay havde et grimt uheld ind i pitten. Problemer med bremserne fik ham til at spinne ind i pitten. Heldigvis skete der ingen personskade, men en bil på vej i pitten med 200 km/t og ude af kontrol er en skidt ting.

Kyle Larson
Copyright Penske Entertainment

Pitten blev lukket og da pitten blev åbnet på omgang 87 var der igen kø ind i pitten. Takuma Sato mistede dyrebare sekunder, da han gled for langt i pitboxen, så bilen måtte skubbes tilbage. Sekunder senere ødelagde Robert Shwartzman sit løb. Fordækkene blokerede og han kørte ind i muren og mekanikere.

Al dette bragte Ryan Hunter-Reay i front. Da genstarten kom på omgang 92 ventede man kun på uheldet. Der blev kørt med et temperament og en aggressivitet, der virkere desperat. Kyle Larson var dog katalysatoren, der gav os den næste Caution. Han kom ud i græsset på indersiden af banen og mistede kontrollen. Undervejs ramte han Kyffin Simpsons bil og Sting Ray Robb, der så det hele i sidespejlene ramte muren og spandt over banen hvor han ramte en dækmur. Tre biler ude og ny Safety Car-periode.

Det eneste positive ved den episode er, at Kyle Larson nu havde god tid til at komme til North Carolina, hvor han kunne køre anden del af Hendricks 1100 med NASCARs Coca Cola 600.

Ryan Hunter-Reay
Copyright Penske Entertainment

En smule regn kostede et par ekstra omgange bag Safety Car. Da løbet skulle genstartes var der igen Caution. Christian Rasmussen lignede på tv-billederne som om han havde ramt muren i et spin, men det var heldigvis kun en tankslapper, så vi kom hurtigt i gang igen.

Det satte dog gang i en ny pitstoprunde og nu var den lille Devlin DeFrancesco forrest. Det varede dog ikke så længe, da Conor Daly på hjemmebanen tog føringen. Det vakte jubel på tribunerne.

Normalt er de første 400 miles ren overlevelse, og så eksploderer det med en adrenalinfyldt finale. Takuma Sato startede næstsidste pitstoprunde på omgang 133. Omgangen efter fulgte Josef Newgarden, Conor Daly og Alex Palou. På omgang 147 var Josef Newgardens chancer for den rekordskrivende tredje sejr forbi. Han kørte forbi og udgik.

Conor Dalys dæk var færdige og han ville gerne have dem skiftet. Det fik han ikke lov til, da det ville betyde et splash’n’dash til sidst i løbet, så han måtte køre et par omgange længere før han kom ind.

Christian Rasmussen var tæt på at lave ballede. Daly faldt bagud, og da han ville køre i pit lå Christian Rasmussen på indersiden af Conor. Conor nåede dog at komme i pit. Sidste pitstoprunde gav dog problemer for Ryan Hunter-Reay. Han stallede i pitten og så var vinderchancen væk.

Tætte kampe i feltet
Copyright Penske Entertainment

Palou gik i pit på omgang 169. Omgangen senere gik David Malukas i pit. Christian Rasmussen nåede tilbage på p2 og Pato O’Ward tog p5. Kunne Pato tage den sejr, som han er blevet snydt for to omgange.

På omgang 175 var Marcus Ericsson i front, Skulle den svenske kører tage sin anden sejr på IMS? Han kom meget tæt på, men på omgang 187 udnyttede Alex Palou et øjebliks koncentrationssvigt fra Marcus. Marcus trak til højre for at tage en blødere bue ind i sving 1, men for Alex Palou var det en motorvej der blev fri og han gik indenom.

Marcus Ericsson trøstes af sin danske kone
Copyright Penske Entertainment

Resten af løbet forsøgte Marcus at komme tilbage og forbi den spanske kører. David Malukas hjalp lidt da pressede Ericsson, men den store hjælp sørgede Devlin DeFrancesco og Louis Foster for. De to holdkammerater ville ikke sættes en omgang tilbage, og de samarbejdede om at trække fra.

Dermed havde Alex Palou den slipstrøm, der forhindrede Marcus Ericsson i at få det fartoverskud der skulle til. Han kom dog tæt på sidste omgang, men så var der pludselig Caution igen. Sejren var dermed sikret.

TV-billederne viste ikke hvem eller hvorfor der var Caution, men resultatlisten som du kan se nedenunder viser kontakt ved Nolan Siegel.

Nu har Alex Palou vundet fem af seks løb i årets Indycar, og han er ved at lave en Max Verstappen 2023 på Indycar.

Indy 500 2025 – Race

Der venter Alex Palou nogle travle dage inden det i weekenden går løs i Detroit.