Indy: Mick vil blive i Indycar

Mick Schumacher Copyright Penske Entertainment

Mick Schumacher har ikke haft den store succes i sit første år i Indycar, og nu er hans bil solgt videre til Dreyer & Reinbold i 2027. Det gør det sværere at finde et sæde til den unge tysker, men Mick arbejder på det.

Det fortalte Mick Schumacher til Conor Daly, der har podcasten ‘SpeedStreet’. Ironisk er Conor Daly favoritten til at overtage Micks bil, når Dreyer & Reinbold overtager bilen fra Rahal Letterman Lanigan efter sæsonen.

“Jeg kan virkelig godt lide de her biler, og jeg er her for at blive.”

Mick Schumacher
Copyright Penske Entertainment

“Det ville være løgn, hvis jeg påstod, at vi ikke har haft nogen samtaler. Det er vigtigt at undersøge alle muligheder og se, hvad der passer sammen.”

“Det er ikke kun bilen, der tæller, men også holdet og folkene. Man kan kun vinde som et hold.”

Trods Micks europæiske raceruddannelse så er det, ligesom Christian Rasmussen, på ovalerne det er gået bedst. Han var hurtig på Phöenix ovalen, og han imponerede på Nashville Superspeedway.

Ovaler køres kun venstre om og højre sving er der ingen af på en ovalbane. Det er noget man skal vænne sig til, siger den tidligere Haas-kører.

“Det, der sker med mig, når jeg stiger ud af bilen efter en ovalbane, er, at jeg føler mig svimmel af at køre mod uret hele tiden. Det har jeg aldrig oplevet før.”

Mick Schumacher
Copyright Penske Entertainment

Men hvorfor gør han det bedre på ovaler end på gade- og racerbaner?

“Ovalløb passer lidt bedre til min kørestil. Man skal være præcis på en ovalbane med en masse finesse.”

Silly Season i Indycar er rødglødende i år. Kun Arrow McLaren har alle deres kørere officielt bekræftet til 2027. Det betyder, at der f.eks. er en plads hos Chip Ganassi Racing og Meyer Shank Racing foruden ledige pladser hos AJ Foyt Racing, Dale Coyne Racing og Juncos Hollinger Racing.