Indfør gammel regel i år

Lando Norris Copyright McLaren Media

I 1991 skete der en ændring, der fik betydning for Formel 1 i tiden efter. Da sæson 1991 gik i gang var der både en ændring pointdeling fra 9 til 10 point til vinderen, men den virkelig store ting er, at alle løb blev tællende i mesterskabet.

Tidligere var det kun et bestemt antal løb, der var tællende til mesterskabet. Som en undtagelse kan man genindføre den tidligere regel i år for at give mulighed for at få kørt noget Formel 1 igen.

Det er McLaren teamchef Zak Brown, der foreslår man giver holdene mulighed for at droppe nogle løb i mesterskabet. I et interview med ‘Sky F1’s Vodcast’ siger han:

I de nuværende regler skal et hold deltage i alle løb for at være en del af mesterskabet og kan udelukkes fra mesterskabet, hvis de ikke stiller op.

Hvis et hold kunne droppe nogle løb uden at blive straffet, så kan sæsonen måske startes, selv om et hold er spærret et løb.
Copyright McLaren Media

“Med tanke på hvor vi er lige nu, er vi nødt til at lave nogle ofringer, så hvis vi vendte tilbage til racing, og vi ikke var i stand til at køre race, så ville jeg gøre præcist, hvad jeg gjorde i Australien og trække holdet.”

“Hvis Formel 1 og holdene følte sig tilpas, og problemet vi havde var låst til kun vores garage, og de følte det var sikkert at køre race, så ville jeg ikke stå i vejen. Det ville være uheldigt.”

“Måske vi burde have en diskussion med Formel 1, hvor man som i de gode gamle dage kunne droppe nogle løb.”

Ferrari, McLaren og Williams er de eneste hold, der var med da Formel 1 gik fra droppede løb til alle løb tællende
Copyright Pirelli

“Så måske i år, lad os sige at vi når 15 løb, måske vi kunne gøre det sådan, at de bedste 13 løb tæller.”

“Hvis vi havde nogle som det, så holdet vi ikke sporten tilbage, men vi bliver heller ikke straffet.”

Sæson 1990 som var den sidste sæson hvor alle løb ikke var tællende, var det de 11 bedste løb som talte med i mesterskabet.