Imola på vej ud

Autodromo Internazionale Enzo e Dino Ferrari

Det burde ikke komme som en overraskelse, for det har været fremme de sidste par år, men banen i Imola ryger med stor sikkerhed ud af Formel 1. Alligevel er historien blusset op igen.

Om det er fordi der kun er en måned til, at Formel 1 skal køre på banen eller om tidspunktet skyldes, at FIA WEC-mesterskabet kører på banen denne weekend, er vi lidt usikre på, men rygtet er blusset op igen.

Det er F1-chefen Stefano Domenicali, der i et interview til ‘Rai Radio’ udtaler om Imolas fremtid:

“Jeg glemmer ikke, at Imola stod frem i et øjeblik af stor sværhed.”

Kevin Magnussen på Imola 2020
Copyright Haas F1 Media

Imola meldte sig klar i den amputerede Corona-kalender i 2020, og blev belønnet med en kontrakt med Formel 1. Nu er der dog pladsproblemer i kalenderen og næste år er både Barcelona og Madrid på kalenderen. Der mangler simpelthen plads i kalenderen.

Der er så mange interesserede lande, der gerne vil være en del af Formel 1, som Sydafrika, Rwande, Thailand, Sydkorea for at nævne fire.

“Da der var behov for at finde nye steder, der responderede med det samme med stor entusiasme og opbakningen fra hele byen.”

“I de kommende måneder vil vi skulle træffe dette valg. Fra et menneskeligt synspunkt bliver det ikke nemt, men jeg er nødt til at påtage mig den internationale rolle, hvor jeg er i front for de mange internationale ønsker fra hele verden fra vækstlande, der kan tillade F1 at vokse.

“Det er en evaluering, som jeg snart skal løse med en endelig beslutning.”

Max Verstappen vandt sidste års løb på Imola
Copyright Red Bull Contentpool

“Italien har altid repræsenteret og vil altid være en vigtig del af Formel 1, også i fremtiden.”

“Det bliver dog stadig sværere at have to grandprixer i samme land, fordi interessen for vores sport vokser.”