En trist nyhed at vågne op til, men Niki Lauda er ikke længere iblandt os. Efter måneder kamp, mod komplikationer efter en dobbelt lungeoperation i august sidste år, lukkede den østrigske tredobbelte verdensmester øjnene for sidste gang.
I en pressemeddelelse udsendt af Laudas familie står der bl.a.
“Det er med stor sorg, at vi kan oplyse, at vores elskede Niki er sovet stille ind omgivet af sin familie.”
Niki Lauda blev 70 år. Han huske bedst for at overleve det forfærdelige uheld på Nordscleife i 1976, hvor han blev voldsomt forbrændt og fik den sidste olie. Stædighed og en ufattelig vilje til at ville leve gjorde, at han uger efter var tilbage på racerbanerne.
Duellen med James Hunt i 1976 blev filmatiseret i filmen ‘Rush’ af Ron Howard. Han stoppede som aktiv Formel 1-kører i 1985, da han tabte VM til holdkammeraten Alain Prost med et ½ point.
Siden har han bl.a. været teamchef for Jaguar Racing (det som nu er Red Bull Racing, red.) og har været non-executive director hos Mercedes AMG de sidste mange år.
Udover at være en af verdens bedste racerkørere, så var han også en formidabel forretningsmand. Ikke færre end tre flyselskaber har han etableret og solgt.
Niki Laudas søn, Mathias Lauda, førte det tyske Formel 1 grand prix på Nurburgring i 2007.
Hvil i fred Niki!