Ecclestone er bange for Formel E

Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG

Bernie Ecclestone har aldrig været fan af den elektriske FIA-serie Formel E, men gennem de sidste 4½ år er Formel E vokset op og blevet en succes. Nu frygter Bernie, at det kan koste Formel 1 i den sidste ende.

I et interview med franske ‘Auto Hebdo’ svarer han, hvad han ønsker for Formel 1 i fremtiden.

“At blive bedre.”

“Jeg ønsker ikke, at sporten har nogle problemer”

Dan Ticktum
Copyright Red Bull Contentpool

“Jeg talte fornyligt med en af cheferne fra et hold og fortalte ham ‘Vær forsigtig med Formel E’. Jeg kan se dette mesterskab vinder nogle fans fra Formel 1.”

“Hvis indbyggerne i de store byer ikke har noget at lave på løbsdagen, så kan de købe en billig billet og tage hele familien med.”

Formel 1 bliver mere og mere komplekst og det kan gøre det svært at få fat i nye fans.

“Jeg ved ikke, hvor mange af disse grand prixer forstår det moderne Formel 1.”

Formel E er en billig sport at opleve som tilskuer. Det kan man ikke sige Formel 1 er.
Copyright Formula E

“Tag en tur rundt i Kina og spørg dem, hvor mange cylindere motoren eller hvor meget brændstof de bruger. Hvor mange power units kan holdene bruge per sæson.”

“De kender ikke svarene på nogle af spørgsmålene.”

Bernie Ecclestone er også bange for, at Mercedes i deres mangel på rigtige resultater i forhandlingerne med Liberty Media, kan betyde at de forlader Formel 1 til fordel for Formel E, hvor de stiller med eget hold til efteråret, når sæson 6 starter.

“Jeg ved det ikke. Måske vil de finde, hvad de har behov for i Formel E.”

Mercedes-Benz EQ Formel E Team
Copyright Mercedes AMG

Lewis Hamilton talte forleden varmt om Formel E og en mulig fremtid der på et senere tidspunkt. Ord der kom fra samme mand, som har siddet i flere amerikanske tv-shows og taget så meget afstand fra serien, at han aldrig ville komme til at køre i den.

Man har et standpunkt til man tager et nyt.

Denne weekend er Formel E tilbage i Rom. Løbet kan ses på Eurosport og Kanal 6.