Nico Hulkenberg er ikke Formel 1-kører i 2020. Det bekræfter han til den tyske avis ‘Der Spiegel’, men det er ikke et stop i Formel 1.
“Det er ikke en tilbagetrækning. Det er, at jeg er ude af Formel 1 i 2020.”
“Hvad der så sker ved ingen.”
“Jeg elsker denne sport og jeg vil holde mig klar og i form, hvis muligheden for et comeback skulle opstå.”
Den tyske kører har selv valgt ikke at søge det ledige sæde hos Williams. Det sæde som forventes at blive besat af Nicholas Latifi.
Vi skal dog ikke forvente Nico Hulkenberg kommer til at kede sig næste år.
“Jeg har fået enkelte telefonopkald, men intet er besluttet endnu. Jeg tager den med ro.”