Det britiske hold Hitech, med base ved Silverstone, vil være nyt hold i Formel 1. Ansøgningen er sendt afsted til FIA efter det britiske hold har fået en kapitalindsprøjtning fra Kazakhstan.
Det er Vladimir Kim, der har opkøbt 25% af holdet, og dermed har givet holdet mulighed for at ansøge om en plads i det kommende 2026-mesterskab i Formel 1.
Kendt for at støtte mange atleter i Kazakhstan, men firehjulet sport er nyt for den 62-årige med koreanske rødder.
På det anerkendte ‘Autosport’ kan man læse følgende kommentar fra Vladimir Kim:
“Motorsport har været en langvarig personlig interesse for mig, og jeg er glad for at indgå i et partnerskab med en organisation, der har haft succes i så mange kategorier og har sådanne ambitioner for sin fremtid.”
”Vi har et etableret engagement i sport; dette er dog vores første globale investering i motorsport. Dens dynamiske tiltrækningskraft, voksende eksponering, business-to-business marketingmuligheder og spirende fanskare er i overensstemmelse med mine ambitioner personligt og kommercielt.”
Hitech blev etableret tilbage i 2002, og har været med i noget nær alle support- og formelklasser fra GB3/4 til Formel 2, og havde i 2020 Nikita Mazepin som en af deres kørere.
Det er lidt usikkert, hvor mange ansøgning FIA har modtaget omkring en af de eftertragtede pladser på Formel 1-gridden, men vi ved Michael Andrettis hold i samarbejde med Cadillac har lagt en billet ind på en plads.
Vi har også hørt om det asiatiske Panthera Team Asia, Jacques Villeneuves tidligere manager, Craig Pollock og hans Formula Equal, og nu også Hitech.