Det er lykkedes Alpine at købe Franco Colapinto fra Williams og har givet ham en flerårig kontrakt. I år bliver det dog som (foreløbig) test- og reservekører, men det ligger i pressemeddelelsens ordlyd, at han bliver løbskører senest i 2026.
Franco Colapinto er dagens anden signing hos Alpine. Tidligere i dag annoncerede de, at Ryo Hirakawa også bliver ny test- og reservekører hos Alpine, og Paul Aron blev allerede hentet til holdet sidste år.
Alle tre kørere vil få flere outings i ældre biler i TPC-biler foruden simulator- og udviklingsopgaver.
Franco Colapinto er naturligvis glad og takker Williams for de ni løb sidste år, og Flavio Briatore, Luca de Meo og Oliver Oakes for at give ham chancen hos Alpine.