FG: Nick Heidfeld lancerer elektrisk løbsserie

Formula G-teaser Fra Formula G

Nick Heidfeld og indiske Dilbagh Gill har lanceret en ny løbsserie. Formula G hedder serien, som er eldrevet og med biler, der rent faktisk ligner formelbiler. Serien skal starte sidst i 2024, og kører med to klasser med samme bil.

Bilen der kommer til at hedde FG-1 bliver en ren racerbil med en topfart tæt på 300 km/t. Informationer er der ikke mange af endnu, men power train bliver af en dual mode, hvor den kan deltage i FG-2, som er samme biler med reduceret power. Her bliver topfarten omkring 250 km/t, så samme bil kommer til at køre i to klasser med forskellige motor settings.

Serien skal køre i fire forskellige regioner og hver region kommer til at bestå af 10 hold, der stiller op i FG-1 og FG-2-mesterskaberne. Om det kan lade sig gøre bliver spændende at finde ud af. Planen er fire regioner (hver af 10 hold med fire kørere), men her kan være en Lost in translation.

Der bliver ikke meget Formel E over de nye F G-biler, men der er ikke lanceret nogle officielle billeder endnu, så vi kan blive snydt.
Copyright Formula E

Mest af alt fordi med tanke på Formel E, så er det ikke fordi ansøgningerne står på spring, så potentielt fyrre hold i en helt ny serie, og det er så nyt, at det ikke vides om der kommer et finale-løb med de bedste fra hver region.

Umiddelbart lyder det mest sandsynligt med ti hold af fire kørere, som kører på tværs af fire regioner, med en femte region i udsigten, men GPnews skal nok opdatere med flere informationer efterhånden som de bliver frigivet.

Enten her på siden, hvis informationen er større eller på vores facebookgruppe.