Ferrari SF26 præsenteret

Ferrari SF26 Copyright Ferrari Media

Ferrari har fremvist deres 2026-udfordrer. Det skete i Maranello og på det tidspunkt du læser dette, så er de i gang med at shakedown-teste den nye bil på hjemmebanen Fiorano.

Charles Leclerc og Lewis Hamilton er stadig holdets kørere. Der går en masse rygter om, at Lewis Hamilton kan trække sig inden sæsonstarten, hvis bilen ikke er god under de tre tests inden sæsonstarten.

Det tror vi dog ikke på. Ferrari har ikke en direkte reservekører med Zhou Guanyos skifte til Cadillac, og Ferrari har ikke en kører de direkte kan tage over uden at skabe store komplikationer for Haas. Oliver Bearman er stadig Ferraris reservekører, men kører ellers fuld tid hos Haas F1 Team.

Der er kommet mere hvidt på bilen. Et gæt er, at Cadillacs kritik af den blå HP-farve til Ferraris røde ikke er særlig pænt æstetisk. Det er dog utvivlsomt en Ferrari, og den skal nok få en masse til at dreje hovedet, når den kommer forbi. For det gør man jo, når der kommer en Ferrari.

I næste uge går det løs i Barcelona. Testen er privat, så det er ikke sikkert der kommer nogle billeder fra testen, så i første omgang er det bare at nyde billederne her.