Ferrari havde ønsket at bruge deres ‘Right of Review’ for at omstøde den fem sekunders straf Carlos Sainz blev tildelt. Ferrari skulle høres i dag, og selv om Ferrari mente de havde passende nye oplysninger, så endte det med at Ferrari ikke fik genoptaget sagen.
Ferrari refererede til en episode fra Canadas GP 2014, hvor Sergio Perez/Force India og Felipe Massa/Williams crashede på sidste omgang i grand prixet.
Stewards valgte dog igen at afvise sagen, så Carlos Sainz blev ikke hørt, og de fem strafsekunder står ved magt.
Ferrari accepterer beslutningen, men det er tydeligt, at de er skuffede over ikke at blive hørt.